Anmeldelse: Norsminde Kro lever i bedste velgående efter 330 år
Læs madanmeldelsen
Vi tog en tur i udkanten af Aarhus og tæt på vandet. Østkysten. Hvis man befinder sig i den sydlige del og vil have noget at spise, er Norsminde Kro en sikker havn. Det er der ikke noget nyt i. De sidder solidt på tronen i det område.
Mere eller mindre tilfældigt kom vi forbi kroen og ville blot have lidt frokost til et arbejdsmøde. Det fik vi også, men ikke den klassiske danske frokost med smørrebrød.
Kroen havde, grundet vinterferien, lavet en italiensk menu med egnsretter fra Piemonte.
Hvad har Piemonte og Norsminde til fælles?
Umiddelbart intet, bortset fra at en del vin fra regionen findes i kroens vinkælder. Menuen bestod af syv klassiske serveringer fra Piemonte. Det var til at forstå. Tjeneren fortalte om maden, og at kroen hvert år i uge 7 og 43 laver et tema med mad og vin fra et område i Europa. I år: mad og vin fra Piemonte og er udvidet til uge, 6,7 og 8.
Ingen stress
Måltidet tager den tid, et måltid nu engang tager. Det er befriende at spise på en restaurant uden faste settings. Måske lidt gammeldags, men vi satte virkelig pris på ikke at skulle spise frokost på akkord.
Det første, man lægger mærke til, er, at der er god plads ved og mellem bordene. Noget, man sjældent oplever i de store byer i dag.
Vi gik med deres Piemonte frokost. Nogle af retterne i starten deles to og to. Medmindre man kun er én.
Fluks kom der Fricciò alla Piemontese, en piemontesisk snack bestående af små friturestegte bidder med frisk parmesan på.
Tagliere di Salumi
På dansk er det en traditionel italiensk antipasto bestående af fennikelpølse, bresaola og lufttørrede skinke.
Brødet var friskbagt foccacia af den italienske lyse slags med olivenolie og Arla Unika smør.
Carne Cruda all’Albese
Så stod den på italiensk tatar. Ikke så meget pjat, og alt muligt mixet sammen. Ren i smagen, piv mør frisk med citronsaft og olivenolie. Men velsmagende som ind i himlen. Den burde have en plads på menukortet, da den slår de fleste franske.
Sformato con Fonduta alla Piemontese
Hvis man ikke er skarp på det italienske egnskøkken, så er man lidt på røven her. Men tjeneren var god. En blød, ovnbagt grøntsagsgratin med spinat serveret med cremet ostesauce.
Fonduta er en klassisk piemontesisk ostesauce lavet på osten, Fontina. Vi oplevede en luftig og cremet konsistens. Brandvarm og den kan få den største kødspiser til at blive vegetar.
Pollo al Balsamico di Modena
Så stod den på en klassisk italiensk ret med kylling tilberedt med balsamicoeddike fra Modena. Udbenet kyllingelår, hvor man kunne smage, det var kylling. Det brunede kyllingefedt gjorde sit til at banke til smagen.
En reduceret balsamico-sauce og lidt sprøde grøntsager var tilbehøret. Flot balance mellem det søde og det syrlige. Masser af frisk parmesan på toppen. Tankevækkende så godt den smagte, og hvor sjældent man ser den her i landet.
Agnolotti del Plin
Små fyldte pastapuder i tynd æggepasta badet i en koncentreret kalvefond. Ualmindeligt god, seriøst kraftig og bare mega velsmagende.
På menukortet stod der letkraftig, og det var den slags underdrivelse, man normalt kun hører fra folk, der siger, de kun drikker ét glas vin. Kæmpe ros for at lave en klassisk fond, der rent faktisk smager af noget, og ikke bare er varm, tynd vand.
Stecca alla Piemontese
Sidste ret var medaljon af kalv med løgpuré lavet på blendede, smørstegte løg. Høj klasse. Kødet kom rødt og saftigt, præcis som det skal være, ikke noget med trist gråt mandagsmood. Lys ostesauce og en kraftig glace satte prikken over i’et, og tilbehøret var ikke bare pynt for syns skyld.
Aspargesbroccolini og rødløg udgjorde grøntsagerne. Vigtigst af alt, der var ikke sparet på kødet. Portionen var seriøs til en frokost.
Vildt vinkort
Vine med alder var noget af det første, jeg så, da jeg kiggede på vinkortet. En del var egen-importerede vine fra Piemonte. Elio Filippino har fået opgaven med at sætte vine til vinmenuen. Og det fungerede rigtigt. Der var en enkelt udskiftning i dagens anledning. Det Bruno Rocca Coparossa, Barbaresco fra 2010. Den smagte som en Nebbiolo der har taget jakkesæt på og faktisk kan finde ud af at opføre sig ordenligt. En glas vin man gerne kører langt for at drikke.
Der er 20% rabat på vinene fra Piemonte, og dem med alder. Og her ser vi nogle kanonslag, som faktisk er billigere end de priser man finder på nettet.
Bonusinfo: Da alle flasker på vinmenuen er af egen import, så kan man købe vinmenuen med hjem til stalddørspriser. Det er ikke hver dag, jeg ser det. Sidste gang var i Herning.
Betjeningen
En sjældent venlig tjener, næsten gammeldags i sin høflighed. Opmærksom, nærværende og med en naturlig imødekommenhed, der gjorde frokosten ekstra behagelig. Ingen lange foredrag. Den slags betjening ses desværre ikke så ofte mere, da mange restauranter i dag er drevet af store kæder.
- Norsminde Kro kan deres håndværk. Maden er god. Rigtig god. Der var intet at sætte en finger på ved vores frokost forleden.
- Nu var meningen ikke en italiensk frokost. Men tankevækkende, hvor godt den smagte. Vi var jo ikke på en italiensk fine dining restaurant, men et brasserie i Norsminde.
- 7 retter til 398 kr. er ganske enkelt en god pris. Det er value for money. Vi blev godt mætte, hvilket også var målet. Men så meget mad kom bag på mig.
- Betjeningen var ualmindelig god og af den slags, der læser sine gæster. Værtskab når det er bedst.
- Vinkortet kan man umuligt undgå at rose. Noget af det, som trækker mange gæster til Norsminde inkl. os selv, er deres vinkort. Vine med alder ser vi i stor stil her. Også til ualmindelig gode priser.
Hvorfor får Norsminde Kro vores anbefaling?
De holder sig til det, de kan. De lever et stille liv. Ingen store armbevægelser. 330 år har kroen stået der. Det er en sjat. Niveauet på maden var højt, vinkortet er blandt de største i Østjylland, råvarerne var gode, og rammerne på den gamle havn fejler ikke noget.
Dagens vine
