Dommen over NorthSide 26: Eskelunden viste sig fra sin bedste festivalside

 

Men festivalen havde også udfordringer med et musikprogram uden de helt store internationale trækplastre, pressede publikumsområder og et savn, der gjorde næsten lige så ondt som ømme festivalben: NJORD Ginbaren var væk.

Vi fik set en NorthSide Festival, som på rigtig mange måder fungerede optimalt. Festen var markant til stede, og det sendte tankerne tilbage til storhedstiden på den gamle plads.

Kødet er tilbage og hvad så?

En af årets klare opgraderinger var, at kødet vendte tilbage til festivalens madboder. Det betyder ikke, at en ret automatisk bliver bedre. Men en stor festival skal have noget for alle. Også gæster, der gerne vil sætte tænderne i en flæskestegssandwich, en burger eller andre retter med kød.

Den større variation klædte NorthSide. Til gengæld var niveauet svingende. Noget af maden virkede samlebåndsagtigt og fremstillet med større fokus på tempo end smag. Andre boder viste, at festivalmad sagtens kan være både enkel, velsmagende og værd at stå i kø efter.

Blandt de mest positive madoplevelser var Fish & Chips, Pizza Boys, Mleko Bar, Mikuna, Northside Burgeren, Thai Food og MIB’s flæskestegssandwich. Hos de nævnte var der smag og festivalmad, som føltes som mere end blot hurtig brændstof mellem to koncerter.

De store navne manglede

Nu anmelder vi jo ikke musikken, men den fylder naturligvis meget i den samlede festivaloplevelse. Programmet var som sådan fint, og de forskellige band spillede godt og gav, hvad de havde. Men igen i år manglede de helt store internationale trækplastre, som gæsterne på NorthSide hungrer efter.

Den slags navne, som NorthSide tidligere har slået sig op på såsom Radiohead, Keane og Frank Ocean. Kunstnere, der får publikum til at købe billet, planlægge dagen omkring en enkelt koncert og blive stående, fordi netop denne optræden bare skal opleves.

Der manglede overraskelser, der kunne få én til at tabe kæben. Navne, man virkelig havde glædet sig til i månedsvis, eller kunstnere, man tilfældigt faldt over og endte med at blive hængende ved.

Årets bedste koncerter kom efter vores vurdering fra Thomas Helmig, Empire Of The Sun, Jack White og APHACA. Fire meget forskellige oplevelser, men alle med den energi og kontakt til publikum, som festivalen har brug for.

For mange til for få scener

NorthSide 2026 havde ikke de store problemer ved indgangen. Det gik hurtigt og smertefrit, og festivalen kom godt fra start uden lange køer og irritation ved portene. God ide at gæsterne har fået armbånd på inden festivalstart. 

Inde på pladsen var oplevelsen en anden. Der var ganske enkelt mange mennesker i forhold til antallet af scener. Efter at festivalen fjernede en scene sidste år, er presset særligt tydeligt under de største koncerter. 

Områderne blev flere gange meget tætpakkede, og især ved Nova-scenen kunne det være svært at få en plads inde i teltet, hvor man både kunne se, høre og føle sig nogenlunde tilpas.

Det samme kunne mærkes ved madboderne, hvor der på særlige tidspunkter var alt for lange køer.

Sideshow mistede intensiteten

Sideshow-området var også i år et fint og anderledes indslag. Det gav plads til skæve optrædener og en pause fra de traditionelle koncerter.

Alligevel nåede området ikke samme niveau som sidste år. Dengang skabte træ-teltet en intens og tæt stemning omkring de optrædende. I år blev oplevelsen mere åben og mindre koncentreret.

Det betød samtidig, at artisterne ikke fik den opmærksomhed, de fortjente. Sideshow fungerer bedst, når publikum bliver suget ind i universet og glemmer resten af festivalpladsen for en stund. Den følelse opstod kun glimtvis i år.

Champagnebaren hitter stadig

Champagnebaren er og bliver et af NorthSides mest populære samlingspunkter. Her mødes publikum til bobler, snak og en pause mellem eller under koncerterne. Området har efterhånden udviklet sig til en institution på festivalen.

Populariteten har dog en pris. Der er ofte trængsel, og baren kunne med fordel gøres større. Alternativt kunne festivalen opstille en bar mere i samme stil, så flere kunne få del i boblerne uden at skulle mase sig gennem menneskemængden.

Vinbaren har stadigvæk for mange blærerøvsvine. Der bør være flere vine i segmentet fra 300 til 700 kr.. Der var ikke mange, og det bør der strammes op på. 

Hvor er NJORD?

Årets største kritikpunkt har hverken noget med maden, musikken eller køerne at gøre.

NJORD Ginbaren er væk. Hvorfor?

Baren var et af festivalens mest afholdte åndehuller. Her blev der ikke bare hældt gin og tonic i et plastkrus. Dygtige bartendere byggede små kunstværker af drinks med gin, pynt, smag og personlighed.

Det var en bar, man opsøgte, ikke blot fordi man var tørstig, men fordi selve serveringen var en oplevelse.

Som en festivalgæst meget præcist formulerede det:

“Jeg vil hellere have tre dage med konstant regn, end at NJORD Ginbaren er væk.”

Det er svært at sige det bedre.

En festival med gode takter

Trods kritikpunkterne var der rigtig god stemning i Eskelunden. Pladsen summede af samtaler, dans, fællessang og spontane møder. Venner fandt hinanden i menneskemængden, fremmede sang med på de samme omkvæd, og festivalfællesskabet levede fra frokostid til sen aften og nat.

NorthSide 2026 var ikke en perfekt festival. Programmet manglede international tyngde, pladsen blev for presset, og festivalen bør tage et grundigt kig på både antallet af scener, madkøerne og de baroplevelser, der tidligere har været med til at give NorthSide personlighed.

Men NS26 viste gode takter. Kødet er tilbage, maden havde flere højdepunkter, stemningen var stærk, og når festivalen ramte rigtigt, føltes Eskelunden præcis som det fælles frirum, en god festival skal være.

Vi ses næste år.