Anmeldelse: Nok årets mest vellykkede restaurantåbning i Aarhus

Det kræver mod og et skarpt koncept at åbne et nyt spisested i Aarhus, hvor restauranter nærmest dagligt må dreje nøglen om. Men ikke desto mindre har folkene bag Restau74 kastet sig ind i restaurationsverden i Aarhus. Det er tre gode venner, som sammen driver Restau74, og ikke en konceptstærk kæde der står bag.

Historien sidder i væggene

I Frederiksgade 74 ligger et lokale, som har en restauranthistorie, som forpligter. I 90’erne lå en af Danmarks bedste restauranter, Le Canard, i lokalerne. Siden kom Substans og derefter Syv Ni 13 til. Alle tre gode restauranter på hver sin måde. Men at væggene forpligter, kan der ikke herske meget tvivl om. Sidste skud på stammen er Restau74, som vurderet på antal gæster, den aften vi var forbi, er kommet særdeles godt fra start.

Menukortet 

Stilen på menukortet er bygget op omkring det franske landkøkken. De mener det, når de skriver fransk landkøkken. Her er ikke mange dogmer. Kortet er enkelt og let at forstå. Det er retter, vi kun sjældent ser i Aarhus. De skiller sig ud fra de fleste franske restauranter i Aarhus. På den gode måde, vel at mærke.

Den aarhusianske restaurantscene er efterhånden domineret af alt for meget delemad. Retterne på Restau74 er lavet, så man kan dele dem. Men man behøver ikke. Så det er ikke “kun” delemad, vi ser her. Enten eller, man bestemmer selv.

Her er en fast menu, som skifter jævnligt, og hvor retterne også er a la carte. Restau74 holder dog fast i, at deres klassikere er på menukortet.

Toppen af Danmark

Melonen var fast i kødet, og havde det nemt, da den røgede Skagenskinke tog smagen. En let og enkel ret, som giver sig selv og ikke kræver det store af køkkenet at lave.

Saucisse de Toulouse a la 74

Her er tale om en sand klassiker, som måske ikke er verdens flotteste ret, men en af de mest velsmagende, jeg har fået i lang tid. Saucisse betyder pølse på fransk. Versionen her var og er lavet på deres egen opskrift. Udover svinekød var der purløg og fennikel, hvor sidstnævnte løftede smagen. Inspirationen er fra Toulouse og denne pølse er lavet hos en lokal dansk slagter.

Den indkogte sauce lavet af en blanding af kalvefond og svinefond var ualmindeligt vellykket. Kalvefonden var dominerende, og konsistensen var som lun sirup og ren opvisning i, hvordan man laver jus. Mosen af kartofler spillede 3. violin sammen med den grove sennep.

Den her Saucisse de Toulouse a la 74 er vanedannende, og det er fransk bondekøkken, når det er bedst. Ikke engang i Toulouse har jeg smagt de ferske franske pølser bedre end her. En ret til de aarhusianske historiebøger, efter min mening

Tomattærte med sherry og crème double

Nok aftenens største overraskelse. En tærtebund på butterdej med tre versioner af tomater.

Crème double er fløde med 50% fedt i, og det smager bedre og af mere end den normale fløde. Den var ikke syrlig men silkeblød og gav tomaterne evigt liv. Her var bøftomat, syltede tomater, semidry tomater og vinaigrette på rosmarin.

Kalvetatar med chips og salat

Tataren lignede mere en salat, da den kom ind. Jeg kiggede lidt, da kødet var gemt under salaten. Men der var nok kød. Pivmørt, og smæk på smagen. Salaten var der ikke sparet på. Den var rustik som i et landkøkken. En sjælden vellykket tatar, selvom den æstetisk ikke var den smukkeste servering der blev serveret. 

Agnolotti med ratatouille og artiskok

Vi kiggede lidt, da vi så, der stod agnolotti på menukortet. Det er jo fyldt pasta typisk for Piemonte-regionen, og ikke fransk. Men det gjorde nu ikke noget. Ratatouille er ærkefransk, så pasta var nok med for at mætte. Uanset hvad, smagte den forrygende godt.

Coq au blanc, comté og pancetta

En moderne fortolkning af klassikeren, Coq au blanc. Det var bryst af hanekylling. Det var paneret, godt tyk og ikke mindst god saftig. En hvid kraftig reduceret sauce på hønsefond, smør og hvidvin gav kyllingen den smag, den ikke selv havde. En blød, rund og næsten smøragtig smag gjorde den her Coq au blanc til det rigtige valg. Den bestiller jeg gerne igen. 

Figner i rødvin 

Desserten var pocherede franske figner i rødvin og kanel med mazarincrumble og let yoghurtis. Sødmen fra de modne figner gav en dyb, karamelliseret frugtsmag, som balanceres af vinens syre.  Yoghurtisen var frisk og let syrlig i smagen, med en cremet konsistens. En vellykket dessert, som burde være fast på menukortet. Folk, der ikke er til søde desserter, vil knuselske den her. 

Hvidvin

Der er både naturvin og konventionel dyrket vin. Vi gik den naturlige vej, uden at vide det specifikt, inden vi valgte vinene. Valget faldt på franske Jean-Luc Mouillard ‘Floral’ lavet på chardonnay og savagnin fra Jura. Her var smæk på syren, dog ikke for meget og ej heller for mineralsk. Et godt glas og ualmindeligt godt prissat. 

Rødvin

De tager vin alvorligt her, men uden dogmer eller store armbevægelser. Her handler det ikke om, hvordan bonden dyrker sine marker, men om, hvordan vinen smager. Den røde vin var en naturvin fra Fabien Duveau ’Les Gaignés’, en saftig Cabernet Franc fra Loire. En vin med energi og klarhed. Smagen er ren, frisk og uimodståelig.

En elegant og ualmindelig god Cabernet Franc. Den klæder de franske klassikere og viser, at god vin ikke behøver koste en formue. 525 kr. gav vi for den flaske, og det var et fund til prisen på en restaurant i Aarhus. 

Værtskab

Der er ingen tvivl om, at ejerne vil skabe en personlig restaurant. Ejerne, eller som minimum en af dem, er der altid. Man føler sig beværtet, og stemningen bliver jovial. De ved, hvad de har med at gøre. De er godt inde i både maden og vinen. De holder sig til det enkle og til det, som de fleste gæster har lyst til at vide. Tak for det. Vores betjening var efter Aarhus-standarden ualmindelig god.

Der bør nævnes der er tidsbegrænsning på bordet ved de tidlige seatings. En tendens, der skiller vandene, men et vilkår i Aarhus. Man kan dårligt brokke sig over det, da man ved det, inden man booker bord. Men alligevel, er det ikke altid fedt, at måltidet skal gå tjept, og man let kan føle, man skal fodres af hurtigst muligt. Vi valgte den sene seating, da man har bordet, indtil de lukker.

Underspillet på jysk

Idéen og konceptet bag Restau74 er velkendt, og særdeles udpræget i Aarhus. Men folkene bag har formået at gøre deres restaurant så personlig, at man kun kan elske det. De har ikke gjort det helt store ud af at fortælle de åbnet. Men et nyt stamsted har set dagens lys, og efter min vurdering en af de mest vellykkede nyåbninger af aarhusianske restauranter i 2025. 

Nu giver vi ikke stjerner eller hjerter her på Spiseguiden, men hvis vi gjorde, så er vi helt i toppen af skalaen. Sjældent er jeg blevet så positivt overrasket over en nyåbnet restaurant i Aarhus, som jeg gjorde her. Ikke kun maden, men også vinen, priserne, stemningen og ikke mindst betjeningen.