Af Jan L. Pedersen,

 

Den gamle Thors Mølle på en efterårsdag

 

Hvis man kan tale om en overset restaurant i Aarhus, så må det være Thors Mølle i Marselisborgskoven. Her oplever man god mad, vin og værtskab på et niveau, der ikke ses så ofte. Vi var positivt overrasket, og efterfølgende blev vi flove over, at vi ikke kommer her noget oftere. Men deres placering gør dem lette at overse. 

 

Thors Mølle set udefra

 

Romantiske forestillinger om værtsdrevne restauranter ses sjældent i dag, men den lever stadigvæk i bedste velgående hos Thors Mølle. Her er det Birgitte og Tommy Friis, som driver restauranten sammen. Tommy Friis er (stadigvæk) blandt landets bedste kokke. Han har vundet et hav af priser og blev kåret som Årets Kok i 2010. Nu lever han et stille liv i skoven, men hold op, hvor smager hans mad (stadigvæk) godt!

 

En bord med dug på hos Thors Mølle

 

Thors Mølle ligger tæt på Varna og skal ikke forveksles med Skovmøllen, som ligger ved Moesgaard. Menukortet er klassisk på den gode måde. Fransk er det ikke, helt. Men det franske køkken er en naturlig del her. 

 

 

Seks styk snegle med surdejsbrød – en fin appetizer

Franske snegle hos Thors Mølle

Franske snegle er desværre ikke noget, vi ser så ofte på de aarhusianske restauranter. Faktisk tankevækkende sjældent. Men hos Thors Mølle har de hvidløgsgratinerede snegle.

 

Surdejsbrød hos Thors Mølle

Friskbagt surdejsbrød med smør

 

Sortfodskinke med to slags aioli og surdejsbrød

Sortfodskinke hos Thors Mølle

Selvom det ikke kræver det store at lave den her tallerken, så smagte det godt. Smørmørt kød kan noget.

 

Efterår og svampe rimer på hinanden

Svampetoast hos Thors Mølle

Her i skoven er svampetoasten et hit, kunne vi se ved de andre borde. Svampetoasten var med blandede svampe, parmesan, tomat, lidt salat og purløg.

 

Sprødstegt skærising med en mayo med piment d’espelette og håndpillede rejer

Sprødstegt skærising med en mayo med piment d'espelette og håndpillede rejer.

Tykkelsen på fisken var mere end 1 cm og i den grad saftig. 1-0 for den præcision. Det var lige før, at et stykke var rigeligt til dagens frokost. 

 

Citrontærte med marengs og lemoncurd var en af dagens kager

Citrontærte med marengs og lemoncurd var en af dagens kager

Hvor er det skønt, når en kage smager af rigtig citron, og hvor det syrlige spiller en større rolle end det søde. En vinder og et must try. 

 

Møllens gateau med solbær, hvid chokolade og citron

Møllens gateau med solbær, hvid chokolade og citron

Ikke så meget at sige her, udover den smagte godt, og ikke var for sød. En pleaser og en dessertkage, som alle kan lide.

 

Vin var en riesling fra Gaumenspiel i Pfalz

Det var ikke nogen stor vin, men prisen var heller ikke voldsom. En anstændig vin til en pris, de fleste vil synes sympatisk. Nok ikke en vin, vi vælger igen, men valget var vores eget. 

 

Betjeningen

Vi elsker ordet værtskab her på Spiseguiden. Det er en del år siden, at begrebet er gået af mode. Desværre. I dag er betjeningen på alt for mange spisesteder underprioriteret og umådelig ringe. Det var ikke tilfældet her. En ualmindelig opmærksom og behagelig betjening, som satte en ære i, at gæsterne havde det godt. 

 

Hvem kommer her?

Den dag vi var forbi, var det en blandet skare af gæster, vi så. Nogle få ældre, lidt forretningsfolk, pensionerede bankfolk, et par yngre par og nogle, som spiser frokost efter deres gåtur i skoven. Der var fint med gæster en torsdag til frokost, selvom vi ikke er i midtbyen af Aarhus. Thors Mølle er for dem, som sætter pris på klassisk mad fra øverste hylde, uden alt for meget modernisme. 

 

 

Vores vurdering
  • Vores frokost hos Thors Mølle var ganske enkelt bedre end forventet. Og tankevækkende godt i forhold til niveauet hos de fleste i Aarhus C. 
  • Prisniveauet for mad på det her niveau var sympatisk, og fuldt ud fair set i forhold til mad de serverer. 
  • Betjeningen var afdæmpet, grundig, lyttende og ikke mindst effektiv. Værtskab når det er bedst. 
  • Man er i trygge hænder hos Thors Mølle. Maden og råvarerne kan man ikke sætte en finger på. Bundniveauet er højt, og råvarerne taler deres eget sprog. 
  • Akustikken er acceptabel, men når der er pænt med mennesker i den gamle stue, ja, så er der noget støj. Sådan er det med gamle lokaler.
  • Her er roligt, ingen stress og jag. Man sidder ikke i et udstillingsvindue, som man alt for ofte gør på de moderne smarte restauranter. 
  • Vinen var ikke noget at skrive hjem om til den pris. Den smagte godt, men synes en restaurant på det her niveau burde have en mere spændende “husets vin”. Men vi valgte selv, så skylden var vores egen. 
  • Helt ufattelig god mad til prisen er vores konklusion. Udover det, så er naturen og stemningen omkring møllen med til at skabe en ramme af den slags de gamle malere, malede på de store lærreder. 

 

Når vi taler om restauranter af den klassiske slags, så står Thors Mølle højt på listen. De kan deres håndværk. Sætter pris på de gode råvarer, og bruger kun de bedste, og ikke “kun” lokale. Det bliver en anbefaling af de store, vi må af med her. Alt andet ville være forkert til en af de bedst gemte restauranter i Aarhus. 

 

Thors Mølle

 

Thors Mølle

 

 

 

 

Thors Mølle

 

 

 

 

 

Thors Mølle set udefra

 

Man sidder godt hos Thors Mølle


Restaurant Thors Mølle

  Den gamle mølle, Thors Mølle, fra 1600-tallet ligger i Hestehaven, som er en del af Marselisborgskovene syd for Aarhus. Den har en lang og farverig historie og er en historisk tidslomme med stemningsfulde lokaler. I dag fungerer det idylliske sted udelukkende som restauration og drives af Birgi…
Senest opdateret: 14/10/2024 01:10