Brunch i Aarhus: En ærlig og opdateret guide

 

Brunch i Aarhus er en jungle, hvor det er svært at finde eller bevare overblikket. Vi har samlet de brunchsteder, restauranter, caféer og andre, som med sikkerhed laver brunch i Aarhus Kommune. Alle fra klassiske caféer til hippe spisesteder i Aarhus tilbyder et bredt udvalg af brunchmuligheder, men det kan være svært at finde rundt i junglen af brunch. Hvad der er den bedste brunch i Aarhus er individuelt, men den finder helt sikkert i vores guide, 

 

Spiseguiden Aarhus har besøgt alle dem vi har med. Dog ændre de jævnligt på deres brunchkort, så for en sikkerheds skyld er det en god idé at tjekke deres menukort ud inden du bestiller bord. 

 

Er du på udkig efter den bedste, største, mindste, dyreste eller billigste brunch i Århus? Vi har de mest cool, rå, billige, bedste, fine, pæne, dem med udeservering og de mest nytænkende brunchsteder med i guiden her.

 

Men også de caféer og restauranter som laver den helt store buffet med mad, cava, kaffe og drikke ad libitum. Vil du gerne selv sammensætte din brunch er der flere spisesteder som har total valgfrihed, men andre holder fast i en forudbestemt tallerken. Flere og flere er begyndt med “gourmet brunch” hvor der er bobler, juice og kaffe med i prisen. Dog ser vi også en stigning i billig brunch i Aarhus, da byens mange studerende søger den prisvenlige brunch. 

 

Find din næste brunch i guiden her:

Brunch er jo engelsk og betyder formiddagsmåltid, som er en kombination af morgenmad og frokost på dansk. Et lidt fluffy begreb som kan dække over stort set alt, som man spiser mellem tidlig morgen og til klokken er godt frokost – og nogle gange hen på eftermiddagen. De fleste har en forestilling om, hvad brunch kan være, men der er et hav af spisesteder, som gør sig umage med at udfordre begrebet med nytænkende og lækker brunch i Aarhus. Der er nok brunchsteder at vælge i mellem, og variationen er efterhånden pænt stor.

 

Hold øje med klokken, eller bestil bord

På en stor del af de spisesteder, som laver brunch, er der en tidsbegrænsning. Der er måske to eller tre seatings, og her skal man være rimelig præcis på tidspunktet. Hvis man kommer mere end 10 minutter for sent, går bordet videre til den næste i køen. En stor del at spisestederne har ikke flere seatings, og her booker man bare bord normalt, eller kommer ind fra gaden. 

 

Brunch – det rolige måltid

Mad har også noget med temperament at gøre. Det ved alle. Det hurtige måltid er blevet mere populært end nogensinde før. Tid er en knap faktor, og mange har for travlt til at nyde deres mad i et roligt tempo. Sådan er det. Et af de måltider, der skriger på ro og samtale, er brunch. Det ses tydeligt på byens mest populære brunchsteder. Her har folk god tid. Ingen hast, og man har god tid til måltidet. 

 

Er brunch blevet en slags frokost?

Det vil en del nok påstå, at den er på nogle af spisestederne i Aarhus. Med rette. For hvis man laver brunch indtil kl. 15.00 hver dag, så er det nok mere lunch end breakfast. Derfor er det altid en god idé at tjekke brunchmenuen grundigt, før man bestiller. Nogle skifter jævnligt menuen, mens andre kører med den samme altid.

 

Brunch er ikke nødvendigvis en billig oplevelse

Kvaliteten svinger meget på den brunch, som udbydes og serveres i Århus. Om det er hjemmelavet brunch eller færdigvarer, som serveres, er afgørende for prisen. Spændet i prisen for en brunch i Århus går fra små 80 kr. op til 395 kr., dog er bobler og andre drikkevarer med i sidstnævnte. Prisen hænger meget godt sammen med kvalitet, beliggenhed og service. 

 

LÆS OGSÅ:

Vegetarbrunch

 

Senest opdateret: 25/10/2024 12:10