Mad

Corona-guide: Gode råd, når du skal på restaurant eller café

Dette indhold er sponsoreret. 

I Aarhus er der fyldt med hyggelige cafeer og spændende restauranter, hvor du kan få en god oplevelse og en lækker servering af mad. Der er alt fra Michelin-restauranter til billige frokoststeder, så der er virkelig noget for ethvert budget. Nærmest ligegyldigt hvilket køkken, du er til, kan du få det i Aarhus. Vil du gerne snart ud at spise, får du her nogle gode råd til, hvordan du gør det coronavenligt. 

 

Test dig selv inden

Måske har du allerede hørt om det, men du kan faktisk nemt og hurtigt foretage en coronatest hjemme, inden du tager ud for at spise. Du får svar indenfor 15 – 30 minutter og slipper for at stå i kø på teststedet. Skal du ud og spise med en, som ikke er en del af din husstand, kan dette være en ekstra god idé, så du ikke risikere at smitte din ven eller veninde. Vær dog opmærksom på, at har du brug for et coronapas for at besøge restauranten, kan du ikke bruge en hjemmetest som coronapas. Svaret bliver nemlig ikke registreret i nogen systemer. En selvtest er heller ikke lige så følsom, som en PCR-test er. Til gengæld får du et øjebliksbillede af, om du er smittet, hvilket kan være med til at bryde smittekæder. 

 

Følg retningslinjerne

Husk at følge de gældende retningslinjer, når du besøger restauranten. Er du i tvivl om, hvad de er, så sørg for at sætte dig ind i dem inden du tager afsted hjemmefra. Retningslinjerne skifter jævnligt, så sørg for at holde dig selv opdateret. Det kan nemlig være både frustrerende og utrygt for personalet og de øvrige gæster, hvis du ikke følger retningslinjerne. Derudover er det personalet, der skal håndhæve retningslinjerne, så du gør deres arbejde langt lettere, hurtigere og mere behageligt, hvis du selv har styr på, om du for eksempel skal have mundbind på eller vise coronapas.

 

Bestil take-away

Flere og flere restauranter og cafeer i Aarhus tilbyder take-away. Det er ikke længere kun pizza, burger og sushi, som du kan få ud af huset. Der er et stigende antal restauranter i Aarhus, som tilbyder lækker mad til at spise derhjemme. Take-away kan være en løsning, hvis du gerne vil spise mad udefra, men for eksempel er utryg ved at være tæt sammen med andre mennesker. Du kan endda lave restaurant-stemning hjemme i stuen med levende lys, dug på bordet og en flot anretning af maden.