Krofatters i Aarhus kørte deals hele tiden

Deals – Er det restaurationsbranchens svar på Black Friday?

 

Efteråret markerer også tidspunktet for alle mulige gastronomiske begivenheder så som Dining Week, Gastro Week, Dinnerdays eller måske bare “tilbudsugen,” hvor hundredvis af restauranter rundt om i landet åbner deres døre og frister gæster med menuer til en betydeligt nedsat pris. Koncept så første gang dagens lys som en reaktion på finanskrisen og blev skabt med det ædle formål at lokke folk ud af deres vante spisevaner og motivere dem til at udforske nye kulinariske horisonter. Ifølge arrangørerne bidrog det også til at give mange danske restauratører en hjælpende hånd i en økonomisk udfordrende periode.

 

Rabat-ugen har bidt sig fast

Nogle ser Dining Week og alle de andre og de dertilhørende lave priser som en parallel til Black Friday i restaurationsbranchen, hvor gæsterne kan forkæle deres smagsløg uden at betale fuld pris for maden. Andre betragter det som en demokratisering af gastronomi, hvor alle, uanset indkomstniveau, har mulighed for at opleve et godt måltid mad til rimelige priser – eller rettere, endnu billigere priser. Målet er at tilbyde mad og menuer og andre madoplevelser til halv pris, og der er en voksende skare af “rabat-entusiaster,” der konstant er på udkig efter de bedste gastronomiske tilbud hele året rundt.

 

Flere gæster, men udfordringer med indtjening

Arrangørerne af Dining Week og lignende begivenheder har målrettet forsøgt at positionere deres restauranter og begivenheder som restaurant-festivaler snarere end blot endnu et almindeligt dealsite, hvor det kun handler om at give rabat. Deres hensigt er at udvide horisonten for madoplevelser og opfordre folk til at udforske nye spisesteder, hvilket også tjener restauranternes interesser ved at fylde borde på ellers stille dage og minimere spild af mad og andre ressourcer.

 

Rabat Randi og prut om prisen Peter

Men for de restauranter som er med i koncepter som Dining Week og de forskellige dealsites ikke altid den bedste og letteste løsning. Selvom det kan hjælpe med at besætte tomme borde, er det ikke altid i overensstemmelse med de stigende omkostninger og prisstigninger, der er resultatet af inflation. Hvis en menu tilbydes til 225 kr. på et dealsite, mens stamkunder betaler 400 kr. for den samme menu, kan det føre til utilfredshed blandt de trofaste gæster. Dette rejser et vigtigt spørgsmål: Hvorfor behandles nogle gæster anderledes, og hvorfor tilbydes specielle tilbud kun til en begrænset gruppe? De flere som benytter sig af de tilbud er flot som ikke gider at gå på restaurant, men udelukkende jagte noget med rabat. Typisk bruger de ikke ret mange penge på drikkevarer eller andre tilkøb.

 

Hvorfor er de bedste restauranter aldrig med?

For visse restauratører kan dealsites være en måde at besætte tomme pladser i restauranten og sikre lidt mere omsætning, især på de dage, hvor det normalt er vanskeligt at tiltrække gæster. Restaurationsbranchen er i øjeblikket under stort pres, og selvom interessen for at spise ude er høj blandt danskerne, står branchen stadig over for udfordringer med at tiltrække tilstrækkeligt med gæster. Tomme eller halvtomme restauranter i Aarhus og andre byer er desværre blevet en udbredt synlighed. Dog er de gode restauranter, som er veldreven stort set aldrig med i diverse rabat-programmer. De holder en fair pris, hvor pris og kvalitet hænger sammen. De kan ikke bare give 30% af deres omsætning væk, da priserne i forvejen er afstemt med kvaliteten.

 

Når restauratørerne står over for økonomiske udfordringer, kan det virke fristende at sænke priserne gennem dealsites for at sikre en mere stabil indtjening. Men dette kan have en negativ indvirkning på de gæster, der betaler fuld pris. Der er eksempler på, at større grupper og enkeltpersoner har forladt restauranter, når de har opdaget, at andre gæster nyder den samme mad til en markant lavere pris på grund af en deal.

 

Deal-firmaerne tjener penge

Selvom det måske kan virke som om de forskellige dealsite forsøger at støtte restaurantbranchen, er det vigtigt at huske, at den type virksomheder først og fremmest handler i egen interesse. Der er eksempler på, at nogle deal-firmaer tager en betydelig andel af restauranternes indtjening, op til 30%. Det rejser naturligt nok det berettigede spørgsmål om, hvorvidt restauratørerne virkelig bør sænke deres priser og afgive en stor procentdel af deres indtjening for at tiltrække kunder gennem disse dealsites, og om det er en bæredygtig forretningsmodel på lang sigt. Hvorfor ikke give rabatterne direkte til gæsterne – vel at mærke alle gæsterne, og ikke kun til dem som tilfældigvis har købt en deal i en avis eller et andet sted?

 

LÆS OGSÅ:

Elektrolytter er en essentiel del af en aktiv livsstil