Flame Burgers bod på Tørv

Husker du Flame Burger på Tørv? (Lukket permanent)

 

På det lille og til tider hyggelige, men nu lukkede Tørv, lå Flame Burger. De havde også en burger-joint i Viby og Frederiksbjerg, men den, de drev på Aarhus Ø, var en food truck. Måske rettere en ombygget container. Her var åbent hver dag, selvom vejret ikke altid bød på fuld sol. Antallet af gæster svingede, hvilket var typisk for udendørs street food i Danmark. Tørv blev aldrig den helt store succes og måtte lukke, da deres bartelt blæste væk i en storm. Flame Burger på Aarhus Ø lukkede i sommeren 2024.

 

Tørv havde flere madboder, og stedet bød på en helt særlig stemning – et fristed midt i den store, nye bydel. Flere af boderne blev drevet af små, passionerede madiværksættere.

 

Maden hos Flame Burger

Det handlede naturligvis om burgere. Og dog – der var også lidt snacks som tilbehør. Udvalget var ikke stort, men til gengæld velovervejet. Flame Burger gjorde sig umage, og hver eneste burger, der blev serveret, skulle være så perfekt som muligt.

 

De hjemmelavede dressinger blev lavet af Flame Burgers eget personale, til alle deres burgere. En af ejerne var uddannet kok og havde tidligere arbejdet på en af Aarhus’ bedste restauranter. Om det var årsagen til deres mad var så velsmagende, vides ikke, men det var et godt bud. Burgerbollerne blev dagligt bagt hos en lokal bager.

 

Udvalget var en blanding af klassiske burgere kombineret med et par mere moderne varianter. Hamburger, cheeseburger, chickenburger og veggiburger var de velkendte. Af de nyere kunne man nævne chiliburger, mexiburger og den populære flamestyle bearnaise, som kun blev serveret på Aarhus Ø. Alle burgerne blev tilberedt med rå og syltede rødløg, syltede agurker og husets egen dressing.

 

Respekt for kødet

Det, der adskilte Flame Burger fra mange konkurrenter, var deres bøffer. De fleste burgersteder grillede eller stegte deres bøffer gennemstegte og tørre, men det gjorde de ikke hos Flame Burger. De spurgte altid kunderne, hvordan de ønskede deres bøf stegt. Bøfferne var utrolig saftige, og man kunne virkelig smage kødet. Anbefalingen var at spise bøfferne rosa for den bedste smagsoplevelse.

 

Kyllingekødet marinerede de selv med deres egne krydderier, hvilket gav det en unik smag, der adskilte sig fra de fleste andre burgere i Aarhus.

 

Masser af siddepladser

Torvet eller Tørv på Aarhus Ø var en lille oase midt i byen. Det lå på kanten af den gamle havn, hvilket gav stedet en særlig charme. Der var masser af bænke og borde, som alle boderne delte. Der manglede altså ikke siddepladser.

 

Der var også opstillet et stort telt, der stod permanent, så man kunne sidde i læ og spise og drikke, uanset vejret. Desværre var der ofte koldt der, og i efteråret 2023 blæste den væk. Siden da var der ingen telt på Tørv.

 

Prisniveau

Priserne var lave, når man tog kvaliteten og smagen med i betragtning. Burgerne var både gode og mættende. 79 kr. for en hjemmelavet burger var en god pris i Aarhus. Hvis man lagde 40 kr. oveni, fik man en menu med vand eller sodavand, pomfritter og en valgfri dip. Det var helt igennem fair priser, og man fik meget mere værdi for pengene, end man gjorde hos de større burgerkæder.

 

Takeaway hele året

Flame Burger på Aarhus Ø var en food truck, der havde mest gang i den, når vejret var godt. Men de tilbød takeaway året rundt. Det blev vist aldrig den helt store succes. Gæsterne kunne enten hente maden selv eller få den leveret gennem de store udbringningstjenester, som Flame Burger havde indgået aftaler med, så man kunne få maden bragt direkte til døren. Det var sjældent nogen succes, da deres mad ofte var kold ved ankomst. Desværre er madkvaliteten altid dårligere efter 30 minutter i en rygsæk på en cykelbud.

 

Her er lidt billeder fra Flame Burger på Tørv

Flamestyle burgeren

 

Flame Burger på Tørv i Aarhus

 

Flame Burger på Aarhus Ø set udefra

 

En bearnaiseburger hos Flame Burger

 

De kan noget med deres burgere hos Flame Burger

 

Kø foran Flame Burger på Aarhus Ø

 

En chickenburger-menu hos Flame Burger

 

Tørv på Aarhus Ø