Frederiks Allé: Her finder du alle alléens spisesteder og barer

 

Frederiks Allé i Aarhus er en kendt gade. Den er svær at komme uden om. Frederiks Allé går fra Frederiksbjerg Torv og ned til Rådhuspladsen. Gaden fortsætter ned til åen, men skifter navn fra Vester Allé. Herefter hedder gaden så Frederiksgade. 

 

Frederiks Allé er en pænt trafikeret gade, da der kommer meget trafik fra Frederiksbjerg, Langenæs, Viby og Aarhus Syd. Alléen har cykelstier i begge sider. Der er et væld af forretninger, supermarkeder, restauranter, caféer og takeaways på Frederiks Allé. Gaden går over Frederiks Bro, hvor togene til og fra Aarhus Banegård kører. Det giver lidt larm, men sådan har det altid været – og værre er det nu heller ikke. 

 

En samlingsgade

Selvom der er en del trafik i gaden – både biler og cykler, så har alléen formået at bevare sin mangfoldighed. Grunden skal nok findes i de mange gader, som går ud i alléen, hvilket naturligt gør gaden til “handelsgaden” eller forbindelsesgaden. Der kører også et hav af busser i alléen, hvilket gør, der står mange mennesker af – eller på. 

 

Der er Frederiksbjerg Torv og det nye torv ved Ole Rømers Gade, hvor man kan sidde på bænke og følge med i livet omkring en. Aarhus Kommune har de senere år lavet bredere cykelstier, bedre adskillelse mellem fortove og cykelstier og ikke mindst bredere fortove de fleste steder, hvilket uden tvivl var tiltrængt.

 

Parkeringspladser er no go

Det er helt umuligt at finde parkeringspladser på alléen. Det kan man ikke. Musikhusparken og Rådhusparken grænser jo ud til Frederiks Allé, hvilket giver et par grønne oaser. Det samme gør Rådhuspladsen. Ved Musikhuset er der en del parkeringspladser. Ellers må man finde en i de små gader langs alléen.

 

Landevejen til Skanderborg

Frederiks Allé fik ifølge historiebøgerne sit navn i 1872. Den er opkaldt efter Kong Frederik den 6. Ved Frederiks Allés udspring for enden af Frederiksgade lå indtil 1857 en af Aarhus’ syv byporte. Byporten hed oprindeligt Brobjerg Port. Den blev senere i 1824 omdøbt til  Frederiksport. 

 

Så det sjove er, hvis man i starten af 1800-tallet gik ud gennem porten, så var de straks på landet. Der var mark der, hvor Rådhuset, Ridehuset, Musikhuset ligger i dag. Intet andet. Frederiks Allé var en landevej med træer tæt på, men ellers med store marker på begge sider.

Senest opdateret: 26/02/2024 08:02