Globen Flakket ved åen i Aarhus

Husker du Globen Flakket ved åen?

 

For enden af Åboulevarden, ved den populære å i Aarhus, lå Café Globen Flakket i mange år. Caféen var blandt de mest kendte i Aarhus i en årrække. Her kunne man kigge forbi til brunch, frokost eller sætte sig godt tilrette i stolen og nyde en god middag. 

 

Globen Flakket, som lå på hjørnet af Åboulevarden i Aarhus siden 1999, måtte dreje nøglen om i april 2023. Det var Nicholai Krogh, som til sidst ejede Globen Flakket, der gik konkurs med den, og endegyldigt satte en stopper for Globen Flakket efter 24 år på samme adresse. 

 

Når natten faldte på, skruede de op for musikken, lyset blev dæmpet, og bartenderne fyldte glassene med store fadøl, vin og cocktails. Skinnede solen, var der kamp om de mange pladser udenfor ud til åen. Dog var de kun fredag og lørdag der var gang i den.

 

Maden hos Globen Flakket

Dagen startede med morgenmad og brunch. Derefter tog frokostkortet over. Her var tapasbræt, Globens madder, salater, pasta og burgere. Om aftenen var der også burgere, salat og pasta. Man kunne også finde ribeye, oksemørbrad og sæsonens fisk. Generelt var maden fin, men heller ikke mere. Det var typisk cafémad de serverede på Globen, og man vidste trods alt hvad man fik. Det var ikke stor gastronomi, men man fik hvad man betalte for. Priserne var heller ikke høje – alt er relativt og vi var jo ved åen i Aarhus. Deres morgenmadsbuffet var blandt de billigste ved åen, hvilket også siger noget om kvaliteten af den.

 

All inclusive

Torsdag til lørdag kunne man læne dig tilbage og nyde en all inclusive aften. Menuen opdaterede de løbende og var afhængig af sæsonen. Det sagde de i hvert fald. Der var velkomstbobler, fire retter kreeret af sæsonens råvarer, hvortil de serverede vine, fadøl, sodavand  og kaffe ad libitum under maden. Konceptet var en ren kopi af hvad Det Glade Vanvid i årevis havde, og stadivæk har, succes med. Prisen var fair set i lyset af vi var ved åen i Aarhus. 

 

All inclusive brunchbuffeten lørdag og søndag var pænt populær, selvom den var i den mere kedelige ende af skalaen. Den fandt sted i de lyse lokaler på 1. sal.

 

Cafestemning

Globen Flakket var en stemningsfuld café og restaurant i tre niveauer, hvor baren var omdrejningspunktet. Tre etager var og er bare ikke optimal ved åen i Aarhus. 1. sal blev brugt til buffet og selskaber. Man sad ved de klassiske caféborde og stole, og man kom hinanden ved. Det var uformelt, med levende lys på bordene og grønne planter i lokalet. Her er plads til alle. Gennem de store vinduer ud til åen kan du følge med i livet ved åen og i Skolegade, og om sommeren er der et leben uden lige ved bordene udenfor. 

 

Med lokaler i flere niveauer og lukkede selskabs- og mødelokaler var Globen Flakket også stedet, hvor man kunne holde arrangementer eller møder. Om det nogensinde blev den store succes skal være usagt, men beliggendeheden var i hvert fald perfekt. 

 

Prisniveau

Cafémad ved åen ligger ikke i den billige ende af skalaen. Sådan er det, og huslejerne her er også i den absolut høje ende. Her betalte man for stemningen og for at blive set. Det var, og er, stadigvæk en del af idéen med åen – og det fungerer i den grad. Det gjorde nu ikke oplevelsen hos Globen Flakket mindre værd. Nachos med smeltet cheddar kostede 110 kr., mens Globens cæsarsalat løb op i 139 kr. Weekend Brunchbuffet kostede kun 149 kr. En Burger måtte man slippe 160 kr. for, mens New York Strip af kornfodret kvæg 200 gram kostede 199 kr. Globens All Inclusive stod til 599 kr..

 

Lidt billeder fra dengang Globen Flakket stadig havde åbent:

 

En kedelig brunch hos Globen Flakket

En tam omgang hos Globen Flakket

Indretningen hos Globen Flakket

Globen Flakket set udefra

God plads til udeservering hos Globen Flakket

Globen Flakket havde en fin placering

 

LÆS OGSÅ:

Viking gryde – efter den originale opskrift fra Viking Bøfhus

Husker du Bernth & Co i Borggade?