Indgangen til Grace i Aarhus

Husker du cocktailbaren, Grace, i Skolegade? (Lukket permanent)

 

I Skolegade lå en lille og ret cool cocktailbar ved navn Grace. Baren var let at overse på den populære gade, men så snart man trådte ind i den fancy bar, følte man, at der ventede noget særligt. Og det gjorde der til tider også. Cocktails i den bedste klasse fandt man hos Grace. Her var forskellige drinks at vælge imellem, som man kunne nyde hver torsdag til lørdag. Desværre var der ikke nok gæster, og Grace måtte lukke og slukke omkring årsskiftet 2024.

 

Drikkevarer

Grace havde noget for enhver smag. Der var klassiske cocktails, signaturcocktails, øl, vin, bobler, shots, pitchers og alkoholfrie cocktails. Blandt de klassiske cocktails kunne man finde favoritter som Dark’n’Stormy og Espresso Martini. Deres signaturcocktails, som Fashion med Njord Mother Nature Gin, falernum, orange bitters, lemon bitters og clarified lemonjuice, samt New Negroni in Town med Citrus-infused Beefeater London Dry Gin, Dolin Rouge Vermouth, Campari og bitters, var særligt populære. Ud over cocktails kunne man også vælge mellem forskellige drinks som gin og tonics, Margaritas og White Russian.

 

Indretningen hos Grace i Aarhus

 

Til ølentusiasten var der fire forskellige øltyper, og champagnedrikkere kunne finde et mindre udvalg af Champange, mens softdrinks også var tilgængelige.

 

Atmosfæren

Grace var inspireret af 1920’ernes stil og havde en farverig indretning i en uformel og fordomsfri atmosfære. Der var en karakteristisk Grace-vibe med hiphop og R&B-musik, som skabte en unik stemning. Efter midnat blev discokuglen tændt, og musikken skiftede til en mere elektronisk og poppet genre. Betjeningen var åben, professionel og imødekommende, og de ansatte vejledte gerne gæsterne, så de kunne ende med den perfekte cocktail.

 

En drinks hos Grace i Aarhus

 

Arrangementer

For dem, der ville lære at lave de gode cocktails, tilbød Grace cocktailkurser. Her fik man muligheden for at komme om bag baren og prøve kræfter med at shake og strain cocktails, alt imens man kunne nyde sine egne kreationer. Det var et perfekt arrangement til polterabend eller en tøseaften. Derudover kunne man også leje Grace til sit næste firmaarrangement eller søndagsbrunch, hvilket gjorde stedet populært til både små og store events.

 

Prisniveau

Gode cocktails kostede, men hos Grace var priserne ikke ublu, selvom de var dyre. De tog mellem 70 og 90 kr. for en cocktail, hvilket reflekterede kvaliteten af deres drikkevarer. Gin og tonic startede ved 70 kr., mens en Tuborg fadøl kostede 40 kr. Fra torsdag til lørdag var der happy hour fra kl. 18 til 21, hvor man kunne få 2 cocktails til prisen for 1, hvilket betød, at man kunne nyde to cocktails for blot 70 kr.

 

 

LÆS OGSÅ:

Rabalder Bar i Aarhus