J-dag er blevet en af årets helt store gå i byen dage. Aarhus er fyldt med glade mennesker, når der den ene dag om året er J-dag. Dagen er måske den største gå-i-byen-dag i Aarhus. Det vides ikke, men det er uden tvivl en af de dage, der er fleste mennesker i nattelivet. Selvom J-dag handler om juleøl, så er der rigtig mange, som går i byen den dag og fester, selvom de ikke drikker øl og juleøl. Det er oplagt at gå ud at spise mad i byen, inden klokken slår 20.59, hvor flere af barerne og værtshusene frigiver årets juleøl.
Hvad er J-dag?
Det korte svar er den dag, hvor årets juleøl fra Tuborg bliver frigivet. Sådan startede det i 1990, og er siden blevet en fast tradition. Carlsberg, som bl.a. ejer Tuborg, frigiver årets juleøl den første fredag i november måned præcis klokken 20.59. Umiddelbart lidt pudsigt med det tidspunkt, men sådan er det med Tuborgs Julebryg. Dog har en stor del af de andre bryggerier frigivet deres juleøl før det tidspunkt. I dag dækker J-dag over alle juleøl, og langt fra “kun” Jule Tuborg. “J-dag” blev i øvrigt kendt som ord eller begreb allerede i 1982.
En god tradition
Der er noget over traditioner. Hvorfor det er sådan, er der nok en god forklaring på. At J-dag ret hurtigt blev en tradition, behøver ingen kloge hoveder at komme med ekspertudtalelser på. Det siger sig selv.
J-dag er en Tuborgsk opfindelse. Længere er den ikke. Men i dag er der mange små og mindre bryggerier, som er hoppet med på juleøls-vognen og er med til at skyde julen i gang den første fredag i november. Derfor fylder Tuborg juleøllet ikke så meget i dag, som før i tiden. Grunden er, at der er kommet et hav af andre juleøl på markedet, som er mere spændende end Tuborgs øl. I dag er der et godt stykke over 400 forskellige juleøl på markedet, og så får J-dag lige pludselig en anden dimension. I Aarhus er det pudsigt nok på specialøl-barerne, hvor der oftest er flest mennesker.
Vi har lavet en dynamisk guide til J-dag nedenunder. Det skal dog siges, at dem, vi har med, fejrer J-dag, men det er ikke kun med juleøllet fra Tuborg. Men tjek dem ud her: