Morgenmad: Se hvilken morgenstund, du kan få i Aarhus

 

Morgenmad i Aarhus er i dag en lidt svær størrelse. Især tiden for indtagelse af dagens første måltid er flydende. Nogle står op kl. 5 om morgenen, mens andre står op klokken 11. Før i tiden var morgenmad ude i byen fra kl. 7 og til ved 9-tiden. Sådan er det ikke mere. Det er kun ganske få steder i Aarhus, som laver morgenmad så tidligt. Enkelte åbner kl. 8, lidt flere kl. 9 og resten af dem, der laver morgenmad, åbner kl. 10. Det gør, at sidstnævnte gruppe laver brunch på samme tidspunkt, som de laver morgenmad. Det kan virke forvirrende, især når en del af maden er det samme.

 

Morgenmåltidet er blevet en oplevelse i sig selv, hvor mange vælger at nyde det uden for hjemmets rammer. I Aarhus, for eksempel, kan du starte dagen med en lækker bolle og kaffe fra en kaffebar, der åbner tidligt, eller forkæle dig selv med en morgenmadstallerken på en hyggelig café.

 

Caféer, kaffebarer, bagerier og restauranter tilbyder et væld af morgenmadsretter, der gør det muligt at tilpasse din morgenmad til dine præferencer og humør. Du kan vælge mellem lette og sunde valgmuligheder som græsk yoghurt med friske bær, eller du kan forkæle dig med mere fyldige retter såsom en friskbagt bolle med ost, en lækker omelet eller lune pandekager.

 

Brødet i dag er ofte af imponerende god kvalitet; fra smørrede croissanter og fyldige bagels til sprøde toast. Pålægget spænder fra klassiske valg som ost og skinke til mere eksotiske marmelader og pålæg, der tilføjer en ekstra smagsdimension. Æg og frugt er også typiske indslag i morgenmadsudbuddet, selvom de ofte serveres i mindre portioner.

 

Stemningen på flere kaffebarer og caféer er afslappet, nede på jorden og hyggelig, hvilket skaber en ideel ramme for en rolig morgenstund. Det er steder, hvor du kan nyde din morgenmad i et tempo, der passer dig, og samtidig lade op til dagens udfordringer.

 

Herunder er en guide og oversigt over dem, der laver morgenmad i Aarhus – og der er åbningstider med. 

 

Flydende overgang til brunch

I Aarhus er brunch mere populær end morgenmad. Det ses bl.a. på, at der er flere, der laver det end morgenmad, vel vidende at det langt hen ad vejen kan være det samme. Dette til trods, så er der ikke særligt mange gæster til morgenmad om morgenen i Aarhus. Måske fordi byen stadigvæk er en stor provinsby. Men også fordi mange af de store virksomhedskantiner laver morgenmad til deres medarbejdere til en lav pris, da der er skattefradrag for kantinemad. Det gør det svært for caféerne og restauranterne i Aarhus at konkurrere mod. Men de, som laver morgenmad, har bidt sig fast på markedet og har kunder. 

 

Morgenmad med drikkevarer

Om du køber din morgenmad med eller uden drikkevarer, er et spørgsmål om temperament, og hvor meget der skal konsumeres. Ofte er der et tilbud med morgenmad inkl. et glas juice og kaffe ad libitum. Det er dog mest på byens caféer, man finder den type tilbud. Kutymen er, at drikkevarer skal købes ved siden af. Det er ofte der, restauranterne og caféerne tjener deres penge. Nogle gange ser man tilbud helt ned til 19 kroner for morgenmad ad libitum. Dertil skal købes drikkevarer, men flere steder har de sympatiske priser, så man kan få sig en omgang morgenmad med både kolde og varme drikke til mellem 70 og 100 kr.. Det er en god pris i en by som Århus.

 

Livet om morgenen – som i de store byer 

At gå på café eller kaffebar og spise morgenmad som i Paris eller Rom er et ritual, som er svær at komme uden om. Det er naturligt for rigtig mange indbyggere i de større byer. Sådan er det ikke i Aarhus – endnu kan man fristes til at sige. Men flere og flere har fundet ud af, at med de rigtige rammer kan skabes et rigtig godt miljø at starte dagen på med kaffe, aviser og croissanter. 

 

Morgenmad på farten 

Den lette og hurtige morgenmad er en bolle med ost, en yoghurt og en croissant. Den laves mange steder, og her kommer de fleste kaffebarer også med. De er ofte en del hurtigere i deres ekspeditioner. Der er filterkaffe på kanden, og de ved, mange kunder har travlt om morgenen.

 

 

Senest opdateret: 11/09/2024 11:09