Nørre Allé i Aarhus forbinder Vesterbro Torv og Nørregade. Den løber hen til Guldsmedgade. Gaden er en af de gamle og er fra 1874. I dag er gaden en af de mange forbindelsesveje, hvor der er cyklister og biler i et pænt stort antal. Når det er sagt, så er der også plads til forretninger, restauranter, lidt takeaway, en kaffebar og en grønthandler. Ikke noget voldsomt stort udbud, men dem, der ligger i gaden, har sin berettigelse, og det ser også ud som om, der langsomt kommer flere til.
En trafikeret gade
Nørre Allé er en gade med en del trafik. Det er en relativt smal gade, og der er ikke meget allé over gaden. En del af trafikken er af den tunge slags, da langt de fleste busser mod syd og vest kører i gaden. De har stoppested i gaden, og alle skal forbi Klostertorv. De store busser gør, at cyklisterne skal passe på. Gaden er smal, og man kører meget tæt, hvilket gør, man skal passe på. Især cyklisterne, men også bilerne.
Masser af spisesteder tæt på Nørre Allé
Selve Nørre Allé har ikke voldsom mange forretninger og spisesteder, men der er til gengæld et hav af spændende forretninger, caféer, vinbarer, kaffebarer, takeaways mv. i gaderne tæt på Nørre Allé. Vestergade og Klostergade løber parallelt med Nørre Allé, og her er meget lidt trafik og mere ro.
Hvis du ikke kender gaden, så er der ingen parkeringspladser i Nørregade, men der er en del i øgaderne og et mindre antal i Klostergade, Grønnegade og Vestergade. Det er alle sammen betalingsparkeringspladser, og der er få af dem. Det giver mere mening at finde en p-plads længere væk, og så gå ind til byen.