Volvo i Gøteborg

Danskernes egne anbefalinger til oplevelser i Gøteborg

 

Når vi planlægger rejser, er vi ofte på udkig efter anbefalinger fra familie, venner og bekendte, der har været på den destination, vi overvejer at besøge. Gøteborgs turistorganisation har nu taget denne indsigt til sig og lancerer en spændende kampagne, der sætter danskernes egne tips i centrum. Kampagnen har til formål at inspirere danske rejsende med personlige anbefalinger fra deres landsmænd, der har besøgt den svenske by.

 

Indtil videre har 70 danskere bidraget med deres bedste tips til, hvad man bør opleve i Gøteborg. Disse personlige favoritter er nu samlet i en omfattende liste, der tilbyder et væld af unikke oplevelser i Sveriges næststørste by. Gøteborg, som ligger blot tre timer fra Danmark, tiltrækker allerede mange danske turister, men der er altid plads til flere. 

 

Mere fokus med nu kampagne

“Vi ønsker at motivere endnu flere danskere til at opdage og vælge Gøteborg som deres næste rejsemål ved at præsentere dem for anbefalinger fra deres egne medborgere. I 2023 oplevede vi en markant stigning på 45 procent i antallet af danske besøgende sammenlignet med året før, og vi ser en fortsat vækst i år. Valutaforskellen spiller selvfølgelig en rolle, men det er tydeligt, at danskerne har opdaget, hvor meget byen har at tilbyde,” siger Louise Parra Karlander, Head of Marketing & Communication hos Göteborg & Co, der står bag efterårskampagnen.

 

Kendte danskere som ambassadører

Kampagnen er særligt rettet mod det danske marked, og for første gang er der lavet en kampagne baseret på direkte input fra tidligere besøgende. For at give endnu flere perspektiver og anbefalinger, vil fire kendte danskere besøge Gøteborg i de kommende uger og dele deres oplevelser. Thomas Evers Poulsen, kendt fra ’Vild med dans’, og tidligere fodboldspiller samt podcastvært Kasper Fisker vil udforske byen. Influencers Christina Tokking og Malene Severinsen, der er populære på TikTok, vil også bidrage med deres egne anbefalinger.

 

Byens turistorganisation har indsamlet tips fra almindelige turister, som tidligere har besøgt Gøteborg, for at finde ud af, hvilke skjulte perler og velkendte steder der bør fremhæves. Anbefalingerne spænder fra velkendte attraktioner til nye, spændende opdagelser.

 

Om Göteborg & Co.

Göteborg & Co er dedikeret til at fremme Gøteborg som en attraktiv turistdestination. Deres mission er at tiltrække flere besøgende til byen gennem et omfattende samarbejde med kommunens turistaktører. Ved at lede og støtte udviklingen af ​​Gøteborg som en bæredygtig destination sikrer Göteborg & Co, at både byens borgere og dens besøgende drager fordel af den voksende turistindustri. Se mere: https://goteborgco.se.

 

LÆS OGSÅ:

En ultimativ anerkendelse – HimmerRiget får 6 stjerner i Børsen!