Lemon & Co
Åbningstider
- Lukket •Åbent 11:00 - 19:30
- Lørdag• 11:00 - 19:30
- Søndag• 11:00 - 19:30
- Mandag• 11:00 - 19:30
- Tirsdag• 11:00 - 19:30
- Onsdag• 11:00 - 19:30
- Torsdag• 11:00 - 19:30
Lemon & Co ligger i hjertet af Latinerkvarteret på den hyggelige Badstuegade, hvor brostensbelagte gader og små specialforretninger skaber en unik stemning.
Hvad er det her for et sted?
Lemon & Co skiller sig ud som en af de mindre madforretninger, der fokuserer på hjemmelavet takeaway med en gourmetvinkel. Deres lille lokale på blot 26 kvm, inklusiv køkkenet, sætter naturlige grænser for, hvor meget der kan produceres, men meningen er at kvaliteten altid er i fokus. Lemon & Co kalder sig selv for en “gourmet-stue” – et nyt og spændende koncept, der signalerer nærvær og eksklusivitet.
Hvordan er maden?
Maden hos Lemon & Co er skabt til takeaway, men uden at gå på kompromis med kvaliteten. Deres hjemmelavede retter byder på noget for enhver smag – fra friske bowls til vietnamesiske baos og over til fyldige sandwiches. Alle retter er tilberedt med nøje udvalgte råvarer.
Et eksempel fra menuen er deres populære Italiano Classico-sandwich, der består af ristet surdejsbrød med mortadella, frisk mozzarella, rucola, cherrytomater, revet parmesan og deres hjemmelavede basilikumpesto-vinaigrette. Til dem, der foretrækker en frisk salatbowl, er Chicken Caesar Bowl et oplagt valg. Den er lavet med lun pulled kylling, spidskål, grønkål, varm ris og quinoa, croutoner, cherrytomater, parmesan og en hjemmelavet rosmarindressing.
Lemon & Co tilbyder også varme retter som “Bánh Mí” Chicken Bowl, hvor lun pulled kylling kombineres med ris og quinoa, do chua-gulerødder, friske grøntsager, koriander, cream à l’ail, ristede peanuts og hjemmelavet asiatisk BBQ-sauce. Bao-bollerne er også værd at nævne – især varianten med røget laks, spinat, syltede gulerødder, spicy kimchi og gomasauce.
Drikkevarer
Udvalget af drikkevarer er til at få øje på. Her serveres udelukkende hjemmelavede lemonader. Det er en forfriskende og unik tilgang, der passer godt til stedets stil. Hvor mange andre takeaway-steder byder på sodavand fra de store producenter, har Lemon & Co valgt at tilbyde noget anderledes. Ros for det.
Prisniveau
Prisniveauet er i den lidt dyrere ende, men uden at føles overdrevet. En sandwich koster 89 kr., og deres bowls står til 109 kr. Det er takeaway, hvor pris og kvalitet hænger sammen, og man får tydeligt værdi for pengene. Selvom det ikke er blandt de billigste steder i Aarhus, føler man sig ikke snydt.
Atmosfæren
Indretningen hos Lemon & Co er nordisk og stilren. Det lille lokale giver en intim og hyggelig stemning, hvor der samtidig er tænkt på detaljerne. Der er få siddepladser, så fokus ligger på takeaway, men den gode stil fornemmes tydeligt. Stemningen er rolig og afslappet. Man sidder på bænke og taburetter ved små runde bord.
Betjeningen
Personalet hos Lemon & Co vil gerne levere god service. De er imødekommende og opmærksomme i deres tilgang. Der bliver lyttet til gæsternes ønsker, og man mærker, at de har overskud til at skabe en god oplevelse. Det er primært yngre mennesker, som arbejder her.