Royal Pizza

Skovgaardsgade 18, 8000 Aarhus C +(45) 86 11 01 08

Siden 2015 har Royal Pizza i Skovgaardsgade tæt ved Godsbanen leveret pizzaer, men også pasta og grillretter, over disken og ud som takeaway. Tilsammen har folkene bag over 15-års erfaring indenfor madbranchen, og deres målsætning er at holde samme standard året rundt. Der er hurtig levering, og priserne for maden er rimelige. Det skal understreges af Royal Pizza intet har med Royal Shawarma i Ryesgade at gøre.

 

Maden

Menukortet består af pizzaer, grillretter og en mængde diverse. Der er noget at vælge mellem. Efter eget udsagn er det de klassiske retter, de serverer hos Royal Pizza. Det er klassiske pizzaer, og der er ikke de store hemmeligheder her, men pizzadejen, pastaretterne og de hjemmelavede burgere er efter egen opskrift og hjemmelavede.

 

Der er 28 forskellige pizzaer at vælge mellem. Tre af dem er indbagte. Ellers er de, som man finder dem på mange af de aarhusianske pizzeriaer. 

 

Pasta og grillretter

Her er klassikere som Spaghetti a la bolognese og lasagne samt Penne a la Mario med kylling, champignon, persille, karry flødesauce eller Pasta a la garne, der er oksefilet, bacon, champignon, løg og flødetomatsauce at vælge mellem. Af grillretter er der tre forskellige bokse. To med kebab, pommes frites,  med mere samt en med kødsauce. Der er også nuggets, pølsemix og hotwings. 

 

Burger og ruller

Otte forskellige burgere. Her er med oksekød, kylling og også en for vegetarerne. Der er også ruller med kebab, kylling og falafel.  

 

Drikkevarer

Lige så stort som menukortet er, lige så lille er kortet med drikkevarer. Der er cola i to størrelser samt vand. Det er det!

 

Prisniveau

Maden ligger i den lave ende af prisskalaen. Her kan de fleste få råd til at blive mætte. 55 kr. for den billigste pizza, der er Margherita og op til 75 kr. for de dyreste. Pastaretterne har en enhedspris på 70 kr., og burgerne koster mellem 40 kr. for en almindelig ​​okseburger med salat, tomat, løg, dressing og ketchup og op til 55 kr. for de dyreste.

 

LÆS OGSÅ:

Frenchies på Godsbanen

 

Senest opdateret: 04/04/2024 12:04