Gaderne omkring Strøget
Når talen falder på Strøget i Aarhus, så bør man også nævne de gader, som går diagonalt eller parallelt med det velbesøgte strøg. Her er også en del spisesteder, som også har noget at byde på. Her er både barer og større restauranter, hvis man er på jagt efter det.
For at være mere præcis er det Skt. Clemens Stræde, Telefonsmøgen, Østergade, Frederiksgade, Sønder Allé og Banegårdspladsen, vi mener. Men åen løber jo også under Strøget, og her er kommet en trappe ned til den. Så hvis du vil noget mere, så er der et hav af restauranter og caféer der.
Opgør med turistfælderne
Et ord, som efterhånden har slået sig fast, er turistfælder. Begrebet gør rejsende bange, da det virker negativt og impulsivt, så man tror, at det pågældende spisested laver dårlig mad. Det er en skrøne sagt af folk, som ikke ved bedre. Hvis turister på et spisested skulle være lig med, at stedet var dårligt, så er mange af de bedste restauranter i Danmark og verden de rene turiststeder. De lever i stor udstrækning af turisterne. Begrebet giver ikke mening.
Strøget i Aarhus er velbesøgt af turister, og de spiser hos gågadens spisesteder og madboder. Maden på Strøget er mangfoldig, og der er noget for de fleste. Her kommer også en betragtelig del lokale og spiser, hvilket alt andet lige er positivt. Der bør nævnes, at Danmarks bedste shawarma laves på Strøget. Salling Rooftop er den café og restaurant med den bedste udsigt, så kom ikke at sige, at gågaden ikke har noget at byde på.
Her er ofte mange mennesker
En af de mest befærdede gader i Aarhus er Strøget. Der går i gennemsnit små 50.000 mennesker på eller gennem Strøget om dagen. Det er med jyske øjne et pænt højt tal. Men Strøget er tæt på en kilometer lang og pænt bred, hvilket gør, det ikke føles så crowded.
Parkeringspladser tæt på Strøget
Hvis man er i bil, så er der parkeringshuse ved Strøget. Her tænker vi på Sallings parkeringshus, Parkeringshuset i Bruuns Galleri og i Magasin. Lidt længere væk har vi også parkeringshusene i Dokk1 og Navitas. Al parkering i Aarhus C er betalingsparkering. Så er det på plads.
Letbanen holder ved Hovedbanegården, og der er vel 50 meter ned til Strøget begynder.