Jazzbar Bent J på Nørre Allé var ikke stor. Til gengæld fyldte den godt i Aarhus.

I 35 år mødtes stamgæster, bartendere, studerende, arbejdsmænd, advokater og jazzmusikere i lokalet, hvor øllene var til at betale, røgen hang lavt, og afstanden mellem publikum og musikere kunne måles i ganske få skridt.

Fra 1973 til 2008 var Bent J en institution i det aarhusianske og danske jazzmiljø. Men før saxofonerne rykkede ind på adressen, hed værtshuset Raffelbægeret.

Denne fortælling er blevet til på baggrund af samtaler med den tidligere journalist Valle V. Petersen. Valle og jeg arbejdede sammen på Aarhus Update, hvor vi begyndte at tale og skrive om Bent J og historierne fra Nørre Allé.

Valle var et livsstykke. Den slags menneske, man husker, længe efter at stemmen er forstummet. Han er desværre ikke iblandt os længere.

Før jazzen kom til Nørre Allé

I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne arbejdede Valle som købmandsbud på Vesterbro Torv. På sine ture kom han ofte forbi Nørre Allé 66, hvor Raffelbægeret holdt til.

Det var et arbejderværtshus af den gamle slags. Et sted fra tiden før café latte, cortado og andre drikke, der kræver en forklaring, før de kan bestilles.

På Raffelbægeret var der øl, cigaretter og stamgæster. Her kom mennesker fra forskellige dele af byen og samfundet. Værtshuset var ikke fint, men det var heller ikke meningen.

Man kunne efter sigende lugte Raffelbægeret, før man kunne se det. Når døren blev åbnet på en lun søndag, slap en blanding af tobaksrøg og værtshusluft ud på Nørre Allé og fortsatte i retning af Vesterbro Torv.

Inde fra lokalet kunne tonerne af »Lille Sommerfugl« følge med.

Det var før røgfri miljøer, designerlamper og surdejsboller. Dengang var udluftning noget, der foregik ved at åbne døren og håbe på medvind.

Bent J overtager lokalerne

I 1973 overtog Bent Jørgen Jensen værtshuset og satte sit eget navn over døren.

For de fleste i jazzmiljøet var han ganske enkelt Bent J.

Ved første øjekast var forvandlingen ikke voldsom. Der var stadig røg i luften, øl på bordene og en indretning, der næppe havde krævet en arkitekt. Men noget afgørende var ændret.

Musikken havde fået en anden lyd.

»Lille Sommerfugl« måtte vige pladsen, og jazzen rykkede ind. Da de første musikere spillede live i de tidligere Raffelbæger-lokaler, blev Nørre Allé 66 hurtigt en adresse, man skulle kende.

Der blev stadig spillet terninger ved bordene. Læderbægrene blev banket mod de kraftige træplader, og øllene blev skubbet frem og tilbage mellem gæsterne. Men når musikken begyndte, mistede terningerne kampen om opmærksomheden.

Jazzen havde ordet.

Musik i øjenhøjde

Bent J blev et samlingssted for mennesker, der ellers ikke nødvendigvis ville have mødt hinanden.

Alder, arbejde, indkomst og påklædning betød ikke meget, når først musikken gik i gang. Her kunne en studerende stå ved siden af en advokat, mens en arbejdsmand diskuterede en solo med en hippie.

Jazzen var ikke pakket ind i rødt plys og høflig afstand. Den stod midt i lokalet.

Bent Jørgen Jensen var allerede kendt i det aarhusianske musikmiljø. Han havde blandt andet haft sin gang i Studenterbaren og arbejdet som musikbooker i Stakladen. I begyndelsen af 1970’erne var Aarhus i musikalsk bevægelse, og Bent J blev en del af den udvikling.

Rockmusikken buldrede frem, og jazzen bevægede sig i nye retninger med fusion og anderledes rytmer. På Nørre Allé holdt den klassiske jazz samtidig fast i sit eget liv.

Her mødtes lokale musikere, danske jazznavne og internationale gæster i et lokale, hvor der ikke var langt fra verdensstjerne til bardisk.

Et lille lokale med store navne

Bent J var ikke prangende. Hele herligheden fyldte omkring 57 kvadratmeter med bar, toilet og lager mod baggården.

Resten måtte musikken sørge for.

Alligevel udviklede jazzbaren sig til et af de steder, som musikere og publikum talte om langt uden for Aarhus. Man kunne komme ind på en almindelig hverdagsaften og opdage, at en international musiker var endt på scenen.

Det var en del af charmen. På en grå mandag, hvor alternativet var fjernsynet derhjemme, kunne man pludselig stå få meter fra et navn, man ellers kun kendte fra pladerne.

Blandt musikerne, der gennem tiden lagde vejen forbi, var Harry Sweets Edison, Clark Terry, Lee Konitz, NHØP, Niels Lan Doky, Alex Riel, Jesper Thilo og Benny Golson.

De stod ikke hævet langt over publikum. På Bent J stod man ofte nærmere skulder ved skulder.

Otte år efter åbningen fik værtshuset officielt navnet Jazzbar Bent J. Navnet blev hængende, indtil lyset blev slukket for sidste gang.

En legeplads for nye talenter

Bent J var ikke kun et sted for etablerede musikere. Jazzbaren gav også plads til dem, der stadig var i gang med at finde tonen.

Jamsessions og workshops blev en vigtig del af livet på Nørre Allé. Her kunne unge musikere prøve sig af, lytte til de erfarne og i bedste fald ende med at spille sammen med dem.

I 1987 blev Snoopprisen oprettet. Den blev uddelt til unge aarhusianske jazztalenter, som havde vist, at de rummede lidt mere swing end gennemsnittet.

Prisen passede godt til Bent J. Her blev talent ikke nødvendigvis afleveret i nypresset skjorte og med et færdigt visitkort. Det kunne komme ind fra gaden med et instrument under armen og sommerfugle i maven.

I 2003 modtog jazzbaren en af de anerkendelser, der virkelig talte i miljøet. Dansk Jazzforbund kårede Bent J til Årets Jazzspillested.

Det var en fornem titel til et værtshus, hvor gulvbrædderne knirkede, og røgen i perioder virkede mere permanent end inventaret.

Entusiasmen holdt døren åben

Bent J fik stor betydning for både udviklingen og bevarelsen af den klassiske jazz i Aarhus.

Men betydning betaler ikke nødvendigvis regningerne.

Det var vanskeligt at få økonomi i levende jazz aften efter aften. Rock, pop og nye underholdningsformer kæmpede om publikums opmærksomhed, mens Bent J fortsatte med at stille en scene til rådighed for musik, der krævede nærvær.

I flere perioder blev der arrangeret støttekoncerter. Mod slutningen måtte en støtteforening tage et stadig større ansvar for driften.

Uden den indsats var den sidste øl sandsynligvis blevet skænket længe før den sidste solo.

Den sidste aften

Den 29. februar 2008 spillede Kwella Quartet den sidste koncert på Bent J.

Derefter var det slut.

Næsten.

Selve værtshuset lukkede, og Bent Jørgen Jensen gik på pension. Men jazzbarens historie blev ikke efterladt i de tomme lokaler på Nørre Allé.

Medarbejdere fra Den Gamle By stod hurtigt klar med kameraer, notesbøger og målebånd. De registrerede fliser, plakater, møbler og skæve detaljer, før håndværkere begyndte at tage inventaret ned.

Arbejdet krævede præcision. Et helt værtshus skulle skilles ad og senere samles igen.

Det var jazzens svar på et meget stort legosæt, blot med flere nikotinspor og færre brugsanvisninger.

Kulturarvsstyrelsen bidrog med 70.000 kroner til arbejdet med at genopføre Jazzbar Bent J i Den Gamle By. Det var ikke en formue, men det var en begyndelse.

Inventaret kunne flyttes. Lugten, ølslatteren og ånderne fra de gamle stamgæster måtte museumsfolkene forsøge at klare på anden vis.

Manden bag navnet

Bent Jørgen Jensen blev født i Aarhus i 1931.

Han begyndte at læse økonomi på Aarhus Universitet, men jazzens regnestykke viste sig at være mere tiltrækkende end procenter og kolonner.

Allerede i 1950’erne var han aktiv i det aarhusianske jazzmiljø. Han arrangerede koncerter i Aarhus Hallen, engagerede sig i Aarhus Studenterjazz og var i 1955 med til at starte jazzklubben Jazz Circle.

Den 1. marts 1973 åbnede han sit eget værtshus på Nørre Allé, mens han stadig var studerende.

Han kom til at drive det i 35 år.

I april 2009 døde Bent Jørgen Jensen på Amtssygehuset i Aarhus efter længere tids sygdom med knoglemarvskræft.

Han blev begravet fra Risskov Kirke tirsdag den 21. april. Efter begravelsen samledes det aarhusianske jazzmiljø til et mindearrangement med musik.

Det var svært at forestille sig en mere passende afsked.

Bent J genopstår

I 2015 åbnede Den Gamle By sin nye 1974-afdeling. Her blev Jazzbar Bent J igen en del af bybilledet, nu som museumsværtshus.

Genskabelsen ligger tæt på originalen fra Nørre Allé 66. Møblerne, bardisken, plakaterne og rummets mange detaljer fører gæsterne tilbage til den tid, hvor levende jazz fyldte det lille lokale.

Selv lugten er ramt ganske overbevisende.

Når man træder ind, kan man få fornemmelsen af, at bartenderen blot er gået ud på lageret efter endnu en kasse øl.

På udvalgte tidspunkter er der betjening i baren, og lejlighedsvis vender den levende musik tilbage. Dermed fungerer Bent J ikke kun som et frosset museumsrum, men som en påmindelse om, hvordan mennesker engang mødtes omkring musikken.

Fra værtshus til kulturhistorie

Jazzbar Bent J er i dag en bevaret del af den aarhusianske værtshus- og musikhistorie.

Fortællingen begyndte med Raffelbægeret, et mørkt arbejderværtshus med øl, røg og terninger. Den fortsatte med Bent Jørgen Jensen, som gav lokalet et nyt navn og et nyt lydspor.

Siden fulgte 35 år med jamsessions, hverdagskoncerter, unge talenter, internationale navne, støttearrangementer og et publikum, der blev ved med at komme.

Raffelbægeret forsvandt ikke helt. Noget af værtshusets rå sjæl fulgte med ind i jazzbaren. Men terningernes rumlen fik selskab af saxofoner, trommer og kontrabas.

Det ildelugtende værtshus havde fået vinger.

Ikke helt som en hvid svane, måske. Snarere som en lettere nikotingul jazzfugl med en guldbajer under vingen.

Og den flyver stadig.

 

Læs også:

Her finder du livemusik i Aarhus

Guiden til barer i Aarhus

Tjek vores opdaterede guide til brunch i Aarhus