Peter Sisseck kommer til Aarhus: Tager kultvinen Pingus 2016 med på Tangkroen
Den danske vinmager bag kultvinen Pingus holder winemaker’s dinner på Tangkroen onsdag den 28. oktober. Der er 11 vine, fem retter og et begrænset antal billetter.
En af vinens helt store verdensstjerner kommer endelig til Aarhus. Peter Sisseck har vine med fra Dominio de Pingus i Ribera del Duero og Château Rocheyron i Saint-Émilion.
Her holder han winemaker’s dinner med 11 vine fra Dominio de Pingus i Ribera del Duero og Château Rocheyron i Saint-Émilion. Tangkroens køkkenchef, Fik Laursen, laver fem retter som passer til vinene.
Aftenen starter kl. 18.00 og var til 23.00.
Hvis man går op i vin, bliver det næppe meget større end det her. Aftenens største vin er Pingus 2016. Den er lavet på Tinto Fino, som er det lokale navn for Tempranillo. Hos vinhandlerne koster en flaske omkring 12.000 kr. Et glas af den kan let koste 2.000 kr. eller mere på en restaurant. En billet til hele aftenen koster 2.950 kr.
Et hobbyprojekt, der blev til kultvin
Peter Sisseck flyttede i begyndelsen af 90’erne til Ribera del Duero i Spanien. Her skulle han lave vin for vinhuset Hacienda Monasterio.
Efter nogle år fik han lyst til at starte sit eget lille hobbyprojekt ved siden af. Det blev til Pingus. Peter Sisseck havde ikke troet, at den vin skulle blive en af verdens bedst bedømte og mest eftertragtede. I dag har Dominio de Pingus kultstatus.
Fra Ribera del Duero til Jerez og Bordeaux
Nogle vinmagere laver vin. Andre er med til at definere, hvad vin kan være. Peter Sisseck hører til i den sidste kategori.
Han har gennem årtier sat et markant aftryk på den internationale vinverden. Ud over Pingus i Spanien har han udviklet Château Rocheyron i Saint-Émilion til et af de førende vinslotte i Bordeaux.
De to vinområder er forskellige. Men fokus er det samme: kvalitet, terroir og håndværk uden kompromiser.
Filosofien bygger på biodynamisk dyrkning og minimal intervention. Resultatet er intense og koncentrerede vine, som samtidig er elegante. De er rige på frugt, mineralitet og frisk syre.
Finoen Viña Corrales fra Jerez er også Peter Sissecks egen. Til desserten skænkes Château Cru Peyraguey 2016 fra Sauternes. Ifølge Guide Hachette har slottet været i samme families eje siden 1713.
Krüff og Sisseck i samme lokale
Peter Sisseck kommer ikke alene. Med sig har han den legendariske vinimportør Jørgen Christian Krüff fra L’Esprit du Vin, som importerer Peter Sissecks vine.
Peter Sisseck guider selv gæsterne igennem smagningen og fortæller om vinene.
Pingus 2016 til krondyret
Aftenen starter med en smagning, hvor Peter Sisseck introducerer vinene. Til kanapéerne skænkes fire vine fra 2024. Herefter følger fem retter med 11 vine, flere af dem fra store flasker.
Velkomst
Smagning og introduktion til aftenens vine af Peter Sisseck og Jørgen Christian Krüff.
3 slags kanapéer
2024 Ψ PSI · Ribera del Duero
2024 Flor de Pingus · Ribera del Duero
2024 Pingus · Ribera del Duero
2024 Château Rocheyron · Saint-Émilion Grand Cru
Forret
Dampet skærising, æble-parisienne, ristede hasselnødder, sherry-beurre blanc og brunet smør
Fino ‘Viña Corrales’ · Pago Balbaína · Jerez · Bottled Spring 2024 ‘en rama’
***
Mellemret
Ravioli med fyld af braiseret grisekæbe, tomatconcassé, hakkede oliven og timian
2016 Ψ PSI · Ribera del Duero · Peter Sisseck · Magnum
2016 Ψ PSI Gran Reserva · Ribera del Duero · Peter Sisseck
***
Hovedret
Stegt krondyrfilet med sæsonens svampe, kastanjer, tyttebær og vildtsauce
2016 Flor de Pingus · Ribera del Duero · Magnum
2016 Pingus · Ribera del Duero
***
Oste
Mammen Tange sø, Gran Gourmet, Rød løber og Sirius
2016 La Fleur de Rocheyron · Saint-Émilion Grand Cru
2016 Château Rocheyron · Saint-Émilion Grand Cru · Magnum
***
Dessert
Ananassorbet med kokosskum, bagt ananas og sprøde kokoschips
2016 Château Cru Peyraguey · Sauternes
Praktisk information
Hvad: Winemaker’s dinner med Peter Sisseck. 11 vine og 5 retter
Hvor: Tangkroen, Dalgas Avenue 54, 8000 Aarhus C
Hvornår: Onsdag den 28. oktober kl. 18.00 til 23.00
Pris: 2.950 kr. per person.
Billetter: Der er et begrænset antal.





