Casablanca
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 00:00
- Lørdag• 09:00 - 00:00
- Søndag• 09:00 - 16:00
- Mandag• 08:30 - 22:00
- Tirsdag• 08:30 - 22:00
- Onsdag• 08:30 - 22:00
- Torsdag• 08:30 - 22:00
Den legendariske café var den første af sin slags i Aarhus. Casablanca ligger i Rosensgade og åbnede i 1981. Den er stærkt inspireret af den klassisk parisiske brasserie-stil. Casablanca har undergået flere ejerskifter og mindre ombygninger i løbet af årene, men har bevaret sin sjæl og status som et af byens absolutte in-steder med plads til alle.
Maden
Her er et klassisk fransk køkken af høj karakter, og køkkenchefen, Patrice Burger, på Casablanca er da også fra Frankrig. Han er hædret af den eksklusive gastronomiske forening Int. Fédération Cuisinier Exclusive d’Europe, og med nogle af de bedste råvarer, der kan opdrives, er I sikre på lækker, velsmagende mad på Casablanca hver gang.
Casablanca tilbyder byens bedste brunch. Crunch-buffeten byder på et stort udvalg af hjemmelavede og smagfulde specialiteter, som friskbagt brød og kager fra eget bageri, Mor Anna i Mejlgade samt drikkevarer ad libitum, kaffe, Perchs Te, hyldeblomstdrik, koldpresset æblemost og økologiske ingefærshots. Over 700 gæster om ugen til Crunch tager ikke fejl.
Frokost og aften er der a la carte med en bred vifte af franske klassikere. På menuen finder I både snacks, lette retter, delevenlige anretninger samt raffinerede retter med et personligt tvist.
Casablanca tilbyder et stort udvalg af vine, øl, cocktails samt klassiske drinks, kaffe og te.
Byens vildeste vinkælder
På Casablanca finder I byens vildeste vinkælder, som rummer over 500 nøje udvalgte vine med fokus på europæisk håndværk, især fra de franske vindistrikter. Udvalget indbefatter fx vine fra Italien, Spanien og Tyskland samt enkelte oversøiske varianter. Her er vine for enhver smag! Casablanca følger kontinuerligt udviklingen i vinverdenen for at sikre, at I som gæster får den bedste oplevelse til den bedste pris.
Prisniveau
Maden er af høj kvalitet, og priserne er helt fair. Det samme gælder priserne på vin, som sammenlignet med lignende restauranter er rimelige.
Hvordan er stemningen her?
Casablanca er indbegrebet af Aarhus, en historisk og stilren oase. Det fagligt dygtige personale tager imod jer i de smukke og stemningsfulde lokaler, hvor I kan sidde i båse eller ved klassiske restaurantborde. Casablanca er både elegant og hyggelig.
Når solen skinner, er der rift om siddepladserne på det brostensbelagte fortov bag Aarhus Domkirke. Casablanca er en helt unik og kulturhistorisk oase i Aarhus.
I 2025 har Casablanca totalrenoveret hele vejen rundt, og lokalerne emmer af den hyggelige, franske stemning. Her er kommet nye lofter, ny belysning, alt er nymalet, og inventaret er skiftet ud bl.a. med nye sofaer og møbler – og designerstole i hele huset. Dertil er der også kommet original, fransk, håndlavet tinbar, som er hentet syd for Paris.
I har masser af muligheder for at fejre alt fra fødselsdag til babyshower eller andre selskaber i Casablancas hyggelige lokaler. Trænger I til luftforandring til møder eller andre virksomhedsrelaterede events, har Casablanca også både lokaler og lækker forplejning.
Casablanca er en del af Casablanca Familien, som også består af Sjette Frederiks Kro, Mor Anna og Tangkroen.
ANDRE LÆSER OGSÅ:
Restaurant Tangkroen tæt ved natur, vand og by på Dalgas Avenue