Bitter Bar
Åbningstider
- Lukket •Åbent 18:00 - 05:00
- Lørdag• 18:00 - 05:00
- Søndag• Lukket
- Mandag• Lukket
- Tirsdag• Lukket
- Onsdag• 18:00 - 02:00
- Torsdag• 18:00 - 02:00
Bitter Bar ligger sammen med flere barer og spisesteder på Åboulevarden. Her er der gang i den, og priserne er rimelige. De holder åbent fra onsdag til lørdag fra kl. 18 til 02 onsdag og torsdag og til 05 fredag og lørdag.
Hvad er det for et sted?
Bitter Bar er en ungdommelig bar i Aarhus, designet til dig, der søger et uformelt sted med høj energi og afslappet stemning. Her mødes gode drinks og øl, sjove aktiviteter og en inkluderende atmosfære, hvor alle gæster fra 18 år og opefter kan føle sig velkommen.
Drikkevarer
Drikkekortet byder på de klassiske øl på fad, man finder på mange barer og værtshuse i Aarhus. Der er bl.a. Tuborg, Classic og Stonewall IPA. Der er også lidt flaskeøl, Breezer samt shots. Bartenderne laver også gerne en drink som gin og tonic, vodka og juice eller gin hass.
Hvordan er stemningen her?
Bitter bar er i to etager. Der er en uformel og høj stemning, og der er gang i den med diverse spil ved bordene eller rundt omkring i baren. Lyset er dæmpet lys, og der er farver på væggen. Lige ved indgangen støder man ind i beer Pong bordet, hvor der konkurreres. Bordene står tæt i baren, så man kommer hinanden ved.
Underholdning
På Bitter Bar er der altid noget at lave. Beer Pong-turneringer trækker folk til med en blanding af konkurrence og grin, mens hylderne med brætspil sikrer hygge for dem, der foretrækker en roligere form for underholdning. Bordene er brætspil i sig selv, så det er let at gå i gang med spillene. Man kan også slå søm i. For sportsentusiaster er der store skærme, der viser alt fra fodbold til andre sportsgrene, hvilket gør det til et oplagt sted at samles med vennerne til kamp.
Betjening
De er altid klar til at løfte din aften med et smil og hurtig service. De laver gerne lidt underholdning. Musikken sætter gang i festen uden at overdøve samtalerne.
Prisniveau
Barens er et oplagt valg for både studerende og gæster, der ikke vil bruge mange penge på alkohol. Indtil kl. 22 er der penge at spare. Her koster to liter pilsner eller classic eller en liter drink 100 kr.. Fire flasker Tuborg koster 100 kr. og fire flasker Breezer står til 150 kr.. En almindelig fadøl koster 40 kr., mens det de kalder premium fadøl står til 50 kr..