Anmeldelse: Emma Emma leverer et fantasifuldt køkken i hyggelige rammer

Vi blev blæst godt og grundigt bagover af fastelavnsbollerne fra Emma Emma, da vi testede dem i starten af året. Her var sans for detalje, velsmag og innovation. Det var den fulde pakke – som du kan læse mere om her.

Emma Emma er dog mere end bare fastelavnsboller

For i den hyggelige café i Gammel Munkegade serverer de også morgenmad/brunch og større frokostretter, og vi svang derfor forbi til en morgenseance i stedets baggård.

Kortet er delt op i to, og på den ene side pryder et udvalg af kreative morgenmadsretter. Chiagrøden er f.eks. på koldskål, grøntsagsbrødet med hjemmelavet jordbærsirup og den sorte risgrød med karamelliseret fersken.

Ideerne er mange, og det giver lyst til at blande. Her hjælper caféen på vej og giver mulighed for at prøve lidt af hvert på et bræt for 180 kr. 

På frokostsiden af kortet er serveringerne en tand større, men mindst lige så sjove i komposition. Vi gik med krydrede æg og en åben grøntsagssandwich, og så var det ikke til at komme uden om førnævnte chiagrød. Dertil en flat white og hjemmelavet chai latte.

Kaffen var af den afrundede slags og kom med en sund dosering mælk.

Der skulle desværre gå næsten 20 minutter fra bestilling, til vi fik vores drikkevarer, men til gengæld var de rygende varme og kom med vand uden beregning.

Både indenfor og i baggården var der stuvende fuldt, og der må have været nok at se til.

Den skummende chai latte smagte vidunderligt krydret og havde både sødme og varme i sig. Dyrk i øvrigt den fede kop.

Endnu 10 minutter gik, men så var der i den grad også mad. Med ét var bordet fyldt med godter i alle naturens farver, og var man ikke sulten i forvejen, blev man det i hvert fald nu.

Gik først ombord i den store skål krydrede æg til 140 kr. og blev glad ved synet af røræg, der ikke var overtilberedt. Til gengæld havde man fuldstændigt glemt at salte, hvorfor vi strøg til disken og fik et saltkar udleveret. Det gjorde nabobordet i øvrigt også, og så kunne man da som anmelder få afkræftet tesen om saltgrisseri.

Æggene var fint cremede og bløde, og ovenpå lå en skefuld hytteost med sorte sesamfrø.

Ved siden af bød kikærter i tomatsauce sig til, og det smagte herligt varmende og med velafmålt styrke og smag. Særligt spidskommen og paprika kom til udtryk, og det var umuligt ikke at tænke på den nordafrikanske shakshuka. Ikke den værste sammenligning. Endnu bedre blev det med stegte, stærke oksepølser, som vi havde tilkøbt for særdeles rimelige 15 kr.

Serveringen var inklusiv en fin lille hjemmebagt speltbolle og saltet smør fra Green Lea. Vi tilkøbte ost for 12 kr..

Retten havde desværre ét stort problem. For under hele molevitten lå frisk spinat, som måtte være skyllet kort forinden, og derfor havde en voksende pøl af vand dannet sig i bunden af skålen.

Det er godt, at der er styr på grøntsagerne, men her var det gået lige stærkt nok.

På den anden tallerken lå en kleppert af en åben sandwich med gode sager fra nær og fjern til 153 kr. En spinathummus havde lagt sig trygt til rette på det ristede brød, og ovenpå var smagfulde tomater, søde peberfrugter og kugler af frisk mozzarella. Hummusen bar god smag af spidskommen, og man havde tonet ned for hvidløget.

Men der var mere endnu på tallerkenen. For også (virkeligt gode) grønne oliven, frisk spinat og sprøde flager af rodfrugter gav sig til kende, og kombinationen af frisk og tilberedt, sødt, salt og fersk var ganske vellykket.

Selvom rodfrugtchipsene ikke var hjemmelavede, var de flot sprøde, uden bitterhed og havde præcist det ønskede bid.

Sandwichen var overrislet med en relativt tyk balsamico, der bidrog med sødmefulde toner.

Sidst, men ikke mindst, chiagrød overnight med koldskål og en regnbue af garniture. Passionsfrugtsirup trak overskriften med sin overdøvende intensitet og blev stærkt efterfulgt af knasende lækker ruby chokolade med parfumeret smag.

At vi tog grøden som dessert var nok meget godt, for i midten lå desuden en skefuld sød karamelsauce.

Smagen af koldskål var ikke til at finde, men der var nu også rigeligt med nuancer i forvejen. Som måltidets mest skizofrene indtryk var der pyntet med revet gulerod og agurk.

Det smagte hæderligt og var utvivlsomt friskt. Faktisk fungerede kombinationen af agurk og gulerod overraskende fint, uden at jeg ligefrem kommer til at gøre dem kunsten efter efter derhjemme. Onde tunger vil sige, retten haltede på sine proportioner, for der var så rigeligt med grød i forhold til de øvrige komponenter, men så kom vi da i mål med fibermålet for den dag.

Hos Emma Emma ville os det i det hele taget godt på serveringsstørrelserne, og jeg kan under alle omstændigheder ikke huske, hvornår jeg sidst er gået så mæt og farvestimuleret fra en café. Og hellere det end det modsatte.