Af Mikkel Stensgaard Christensen,

 

Indgangen til Halibut Pastabar på Aarhus Ø

 

“Pretty girls love pasta”. Sådan skriver Halibut Pastabar på Instagram, og der kan være noget om snakken. 

 

Der var i hvert fald stuvende fyldt af (mestendels) hunkønsvæsner på pastabaren en aften i januar. I en ellers kedelig, frygtet måned for branchen kan man som restauratør typisk kigge længselsfuldt efter gæster, men her på Aarhus Ø er januarblues et tilsyneladende ukendt fænomen, og det glutenhungrende folk flokkes til spisestedet på Bernhard Jensens Blvd

 

Konceptet er da også fremkommeligt, og der er tydeligt fokus på at være tilgængelig for alle. En 4-retters menu står i 250 kr., og ellers kan man spise sig mæt i en pasta og en bid brød til lidt over en 100-kroneseddel. Dertil kan du få en øl til blot 30 kr. eller et glas af husets bobler til 48 kr. 

 

Dét er da til at være med på.

 

Halibut på Aarhus Ø

Vi blev budt velkommen med et varmt smil fra en af de mange unge tjenere og vist til bords i lokalet ud mod en lang, mørklagt vej. Videre charmerende er hverken indretningen eller stedets placering på Ø-hovedgaden, men skal man servere til de priser, går det heller ikke at bruge en formue på eks- og interiør. Lokalet er således relativt spartansk funderet og med den store bar i midten – og et væld af kasser med Aperol – som centerpiece. 

 

Livgivende pesto og prisbillige primi

Til den lille sult var focaccia, sprøde grissini, olivenolie og pesto til 39 kr. En pris, de fleste steder tager for brød og dyppelse alene, så spørgsmålet var, om der var levering på smagen. 

 

Brødet var af den mere neutrale slags, i grænselandet til tørt for et focaccia, men til gengæld behageligt saltet. Man kunne have ønsket sig en mere fedtet oplevelse, men den gode, græssmagende og friske olivenolie gjorde til gengæld op for, hvad vi manglede. Fremragende olivenolie.

 

Brødet var af den mere neutrale slags, i grænselandet til tørt for et focaccia, men til gengæld behageligt saltet.

Næsten endnu bedre var den grønne pesto, og med ét følte jeg et stik af sensommerglæde. Essensen af den sundeste, næsten søde basilikum var kværnet, kiggede på mig og prikkede til alle steder i mundhulen med klorofyl friskhed, afstemt salt og nøddeagtige undertoner. For en gangs skyld fandt de italienske dyppe-pinde, grissini, et formål, og det var at rense det lille kar for pesto.

 

Stracciatella er her, der og alle vegne, og denne aften var det på bund af bagt peberfrugt. Det er svært at blive sur på den fyldige ost, der kom med tillæg af sødme fra peberfrugten. Sidstnævnte havde heldigvis bevaret noget konsistens og gav med spredte pinjekerner teksturelt modspil. 

 

Stracciatella er her, der og alle vegne, og denne aften var det på bund af bagt peberfrugt.

En venlig pleaser-servering, der smagte godt – og til 69 kr. var vi begejstrede for den rundhåndede tallerken.

 

Vi blev i det bløde univers med næste ret, vitello tonnato til 69 kr. Hovedrollen tilkom en ualmindeligt homogen tuncreme, der ikke sprang i luften med sine nuancer, men bar en fin, veljusteret grundsmag. Det underliggende kalvekød var mørt og spillede sin part, og med fare for at gentage mig selv, var det igen overordentligt venligt alt sammen.

 

Vitello på Halibut Pastabar

Der tegnede sig et billede af et stilsikkert køkken, der gerne vil gæsterne det godt, og som ved valget mellem det ambitiøse og det sikre er drejet skarpt til højre og ud af vejen mod komfortabel genkendelighed – i prissegmentet skal man næppe heller forvente sig andet.

 

Gavmilde portioner, men blandede smage

 

Pasta. Svesken på disken og det, vi kom for. 

 

Evner man tomatsauce, evner man stort set det hele, og pasta pomodoro kan på effektiv vis demonstrere alt, hvad der er fantastisk ved det italienske køkken.

 

Hos Halibut kommer den som en regulær kolos af en servering med brede pappardelle og en halv kugle burrata, smurt ind sødmefuld tomatsovs. At pasta er hovedretten blev cementeret, for der har velsagtens været 300 gram på tallerkenen, og det tabte unægtelig noget elegance. Til gengæld smagte det af alt, du håber på at finde i en god tomatsauce, og der var flot harmoni i doseringen.

 

Selve pappardellen var taget en kende ud over al dente, men absolut inden for det acceptable, og retrospektivt fremstår retten som en traditionelt tilberedt, lækker højdespringer, der kunne mere end hamle op med bud fra hjemlandet. Til 99 kr. var her virkelig værdi for pengene.

 

Hos Halibut kommer den som en regulær kolos af en servering med brede pappardelle og en halv kugle burrata, smurt ind sødmefuld tomatsovs

Der stod hvidløg på kortet, og vi fik som bestilt. Knapt var tallerkenen kommet til bordet, før en liflig duft af velsauteret hvidløg bredte sig og fik mundvandet til at løbe. Burrataens indre var lækker, den kendte vi fra tidligere, men de ydre lag bar en ærgerlig, plastisk smag. Vi skubbede osten til siden og dykkede i resten af retten.

 

En 2023 (eller var det 2022?) danskerdarling, der i en periode kunne fås på ethvert gadehjørne, men som folket siden har erstattet med andre drinks, står til kortet på 60 kr.

En 2023 (eller var det 2022?) danskerdarling, der i en periode kunne fås på ethvert gadehjørne, men som folket siden har erstattet med andre drinks, står til kortet på 60 kr. og kom i et korporligt vinglas, fyldt til randen og uden megen is. At kalde den perlende ville have været gavmildt, for drinken var fladere end en mønt fra Trevi-fontænen, men til gengæld var den fint pøst til med Aperol. Helt udmærket til sin pris.

 

Bedre proportioneret og godt smagende var Campari med Tonic til 48 kr. Modsat Aperol’en var her rigeligt med is i glasset, og den anvendte tonic fra Albani gjorde arbejdet.

Bedre proportioneret og godt smagende var Campari med Tonic til 48 kr. Modsat Aperol’en var her rigeligt med is i glasset, og den anvendte tonic fra Albani gjorde arbejdet.

 

På den anden tallerken havde vi en af de mere kuede pastavarianter, casarecce, vendt rundt med tydeligt muskatnøddesmagende bechamel, salsiccia-stykker og ærter. 

 

Hvor var det dog bare… Middelmådigt. Salsiccia var atomiseret, lå som krymmel hist og pist og ledte efter sit formål, mens bekendtskaberne kant og friskhed var kastet overbords.

 

Ifølge spisekortet skulle der have været citron at finde i retten, men den må have gemt sig, for netop syrlighed kunne have løftet den på alle måder en-dimensionelle, ligefremt kedelige spiseoplevelse, vi sad med.

 

Hvor var det dog bare… Middelmådigt. Salsiccia var atomiseret, lå som krymmel hist og pist og ledte efter sit formål, mens bekendtskaberne kant og friskhed var kastet overbords.

Når grønne ærter er det tætteste, du kommer på at tygge på med interesse, står det skidt til.

 

Cocktail, gulpy giggle på Halibut

Det var mere nedad bakke for pastabarens egenopfindelse, Gulpy Giggle til 100 kr., som havde Long Island-smagende varme. Tequila-domineret og slet ikke til at køre hjem på. 

 

Sassy Sips til 90 kr

Heldigvis gik det bedre med Sassy Sips til 90 kr., som alle andre steder ville være kaldt bramble. Afstemt kirsebærsødme og syrlighed kunne agere ganerenser mellem pastabidderne. Næste gang går vi dog på vinholdet, for begge cocktails appellerede mere til bramfri studenter med midtbyens diskoteker i sigte.

 

Tiramisu med lynets hast

Tilbage var dessert, tiramisu, og jeg vil gerne se den tjener, der kan overgå aftenens service udi hurtighed. Knapt var der gået 30 sekunder fra bestilling, før en tallerken med den italienske klassiker fandt vej til bordet. Bravo.

 

Tilbage var dessert, tiramisu, og jeg vil gerne se den tjener, der kan overgå aftenens service udi hurtighed. Knapt var der gået 30 sekunder fra bestilling, før en tallerken med den italienske klassiker fandt vej til bordet. Bravo.

Hurtigt var desserten da også klasket på tallerkenen, og nogen fryd for øjet skuede vi på ingen måde. Men den smagte godt af både kaffe, kakao og veldoserede skvæt likør, selvom sidstnævnte ikke havde fundet vej helt ud til kanterne af kagestykkerne. Som følge var den med spredt sejhed, men vi tyggede os igennem og fandt lykke i at dele en stor, stadig god dessert til 49 kr.

 

 

Én ting er sikkert; det har været en kommerciel succes at omlægge fra fransk bistrokøkken til pastabar med italiensk fortegn, og man kan næppe være efter stedets drivkræfter for at ønske en sund forretning. Lagt dertil, at maden over en bred kam smager hæderligt til prisen, og personalet leverer brede smil og imødekommenhed, og du har et sted med helt sin egen berettigelse.

 

Halibut Pastabar er kort sagt restauranten, du slår smut forbi til en ordentlig skålfuld mad og billig drikkelse uden de store dikkedarer, inden du skal videre på din færd.

 

Vores vurdering
  • Man sidder tæt på Halibut, og det er næppe stedet til snakke bedst taget under fire øjne. De store vinduespartier udadtil gør dog, at det ikke føles klaustrofobisk, og rent tematisk fungerede det godt med den løbende, hyppige udskiftning af gæster og personalets effektive tempo. 
  • Priserne kan man ikke sætte en finger på, og i segmentet overraskede det positivt, at så stor en del af maden trods alt var hjemmegjort.
  • Der var gang i den, som i virkelig gang i den, og det kan derfor ikke undre, at vi et par gange selv måtte gøre anmodning til tjenerne om service. Sjældent har denne skribent da også været ude for ikke at kunne få vand til bordet af ren og skær leveringsnød. På vand? Til gengæld var alle tjenere smilende, spurgte sågar ind til, om det smagte, og tempoet fra køkken til bord var lynendes hurtigt.
  • Med tanke på, hvad gode dåsetomater efterhånden koster, og hvor forbløffende velsmagende en tomatsovs vi fik til 99 kr., bliver det en anbefaling i sig selv at ophøje en hvilken som helst hverdagsaften med en tur ind efter en skålfuld pasta pomodoro.
  • På den ene side trak det op, at vi det meste af aftenen kunne høre musikken, der var sat i et passende leje, men på den anden side er det denne skribent en gåde, hvorfor man vælger at spille halvkitsch country-musik på en italiensk restaurant. Kunne vi måske lande et sted mellem dét og Eros Ramazotti?

 

Et shot espresso til 12 kr. måtte næsten være for godt til at være sandt.

Et shot espresso til 12 kr. måtte næsten være for godt til at være sandt, men ind kom et par aldeles hæderlige slurke koffein, og det var næppe gjort værre eller bedre på den lokale café i din italienske anden hjemby. Bønnen var mørk, uden udtalt bitterhed og med relativt afrundet mundfølelse. Flot til prisen!

 

Det hører sig til med en skarp, citronladet likør til regningen, og hos Halibut har de limoncello til 15 kr.

Det hører sig til med en skarp, citronladet likør til regningen, og hos Halibut har de limoncello til 15 kr. Den smagte, som du forestiller dig, kære læser, af ferier til Garda-søen og besøg på den slags trattoria’er, der er tusinder af. Det gav mening, for den var ikke hjemmelavet – et selvfølge til de par håndører.

 

Indretningen hos Halibut

 

Pasta-spejl hos Halibut

 

En hummer på væggen hos Halibut

 

Menutavle med 4 retter mad hos Halibut på Aarhus Ø

 

Det er ikke en stor restaurant de holder sig hos Halibut


Halibut

  På Aarhus Ø ligger restauranten Halibut. Det er en moderne version af en pastabar, der har åbent hver dag til frokost og aften. Navnet betyder helleflynder - fisken, som er kendt for sin fine kvalitet. Navnet kommer sig af, at Halibut tidligere var eb bistro og fiskerestaurant. Men det er nu me…
Senest opdateret: 04/02/2025 12:02