Anmeldelse: Frisklavet pasta på en festival er for cool

Ugly ved åen i Aarhus kan noget med pasta. Det ved mange allerede. På NorthSide havde de taget to store pastamaskiner med i teltet, og alene synet af dem skabte forventninger.

Det er også ret stærkt. Frisklavet pasta på en festival er ikke hverdagskost. Det kræver grej, tempo og folk, der ved, hvad de laver.

Og det gjorde de langt hen ad vejen.

Ikke så meget at rafle om

Der var to retter på menukortet. Pasta med vodka og pasta med ragu. Det giver god mening på en festival, hvor der skal kunne produceres hurtigt, og hvor køen helst ikke skal gå i stå.

Pastaen var god. Ingen tvivl om det. Den var perfekt tilberedt og trak det store læs i begge portioner. Der var bid, struktur og en fornemmelse af, at pastaen faktisk var hovedpersonen.

Det er vigtigt. For pasta på en festival kan hurtigt ende som en skål blød mavefyld med sauce på toppen. Det var ikke tilfældet her.

Priserne var ikke lave, men de fulgte niveauet på resten af NorthSide. Portionerne mættede også godt.

Vodka i pastaen

Pastaen med vodka havde en cremet tomatsauce med lidt sødme, lidt syre, svag fedme og en let varme. Den slags sauce kan noget, og her sad grundsmagen egentlig ret fint.

Vodkaen kunne vi ikke smage. Det er heller ikke nødvendigvis meningen. Den var for længst fordampet, og tilbage stod en rund tomatsauce med varme og fylde.

Med fuldt hus på tilkøb blev portionen mættende. Stracciatella gav cremethed, guanciale gav fedme og salt, og tilsammen blev det en tungere og mere fyldig ret.

Men også her kom saltet til at fylde alt for meget. Ikke bare lidt. Retten var oversaltet i en grad, hvor vi ikke spiste op.

Det duer ikke. Slet ikke, når resten faktisk fungerer perfekt. Pastaen var god, saucen havde potentiale, og idéen var stærk. Men når saltet tager styringen, overdøver det resten.

Vi sagde det til dem bagefter. Ikke for at være besværlige, men fordi de bør vide det. Ugly kan tydeligvis lave pasta, og derfor er det ekstra ærgerligt, når en ellers god ret ryger på balancen.

Ragù -versionen

Ragú var den anden ret på kortet. Den er let og når den spiller er det en gudespise. Også her var pastaen vellykket. Den var lavet, som den skulle, og retten havde god dybde.

Det var en lys tomatbaseret sauce, parmesan og rigeligt frisk persille på toppen. Ragú’en var mere en let coating på pastaen, ikke som en dyb, tæt ragù. Men den smagte nu godt, selvom det var en lightversion.

Krydderierne var tilbageholdte, som de også bør være. 

Fyldet var holdt nede

Der var pæne portioner, og pasta var der nok af. Fyldet var der ikke voldsomt meget af, men det passer meget godt til den italienske måde at tænke pasta på.

Her er pastaen ikke bare et underlag for kød, ost og toppings. Den er retten.

Det fungerer, når balancen sidder der. Her sad meget rigtigt. Bare ikke saltet.

Festivalmad med ambitioner

Ugly skal have ros for at tage frisklavet pasta med på NorthSide. Det er ambitiøst, og det løfter festivalmaden.

Der blev ikke bare varmet noget op og sendt videre. Der var tydeligt arbejde bag. Pastaen havde bid. Saucerne havde smag. Portionerne var reelle. Og setuppet med pastamaskiner i teltet gav en fornemmelse af håndværk midt i festivaltempoet.

Men saltet ødelagde for meget.

Vores vurdering

Det her kunne have været en virkelig stærk festivaloplevelse. For pastaen var god. Rigtig god. Begge retter smagte grundlæggende godt, og konceptet med frisklavet pasta på en festival er både modigt og sympatisk.

Men de skal holde igen med salten. Det duer ikke, når begge portioner er så salte, at vi kun spiser meget lidt. Især ikke når hovedproduktet ellers er på plads.

Derfor ender anmeldelsen med både ros og klart forbehold. Håndværket var der. Smagen var der næsten. Men næste gang skal der mindre salt i gryden og mere balance i skålen. Så er vi højt oppe.