Byens Sushi - Trøjborg set fra Tordenskioldsgade

Husker du Byens Sushi på Trøjborg?

 

På Trøjborg nærmere betegnet Tordenskjoldsgade lå Byens Sushi før i tiden. De lukkede og slukkede deres afdeling i 2022. Deres mission var, at gøre sushi tilgængelig for alle med et koncept, der lød på sushi til fair priser leveret gratis hjem til dig i omegn af 5 km.. Sushien kunne selvfølgelig også hentes i butikken, og det valgte en del at gøre. Det var langt hen ad vejen en succes. Især i starten, hvor de ikke havde mange konkurrenter. Sidenhen valgte kunderne i højere grad kollegaerne, og Byens Sushi måtte lukke deres afdeling. 

 

Maden Byens Sushi på Trøjborg

Menukortet var overskueligt, da det er delt op i områder som nigiri, hosomaki, futomaki, uramaki, kaburi maki, ligesom der er starters, salater og desserter. Byens Sushi havde sammensat flere menuer, som man kunne vælge mellem. De fleste af dem gav god mening, og der var fine besparelser ved flere af dem. Dog var alle ikke lige interessante, men sådan var det nu engang. De prøvede at skifte deres menuer, så der ofte var nyheder på menuen. 

 

Til at starte med var der forretter som fx edamame bønner, sashimi af laks eller tun, tempura ebi, laks ceviche, gyoza samt friturestegt crispy broccoli med chilimayo. Ikke noget nyt i det, og det samme som kollegaerne også lavede. Men sushi kan godt noget ensformigt. 

 

Salat, dip og dessert

Af menuer fandt man bl.a. single med 16 stykker, share menuen med 24 stykker eller Byens Sushi med 32 stykker. Salaterne var farverige med enten laks, tun, rejer eller marineret tofu samt flot grønt. Der var seks forskellige dip som wasabi, teriyaki, soya, ponzo, ingefær og chilimayo. Som finish var der desserterne som sweet sesame balls, brownies eller avocado med honning.

 

Drikkevarer

Udvalget var spinkelt, men der er et par japanske øl som Sapporo Silver Pilsner eller Kirin Ichiban Beer at vælge mellem. Ellers er der San Pellegrino med citron/limonata, limone e mynte eller melograno appelsin/granatæble samt sodavand som Pepsi. Ikke så meget nyt og meget lig de fleste andre sushi-steder. Lidt synd man ikke vælger sine egne veje, i stedet for at gøre det, som de fleste andre gør. Pepsi og sushi passer just ikke sammen, og at sælge det samme med sushi er en falliterklæring, hvis du spørger os her på spiseguiden. 

 

Stemningen

Byens Sushi var mest et takeawaysted. Man blev taget venligt imod, de var pænt effektive, og der var styr på bestillingerne, selvom de sjældent gad snakke med sine kunder. Betjeningen virkede ret ligeglad, og der gik på ingen måde snak i den. Det ville være synd at kalde betjeningen personlig, men nok mere fjern. 

 

Prisniveau

Det var rimelige priser, man fandt hos Byens Sushi. En menu med 16 stk. kostede 99 kr., mens den dyreste menu med 32 stk. stod til 249 kr.. 8 stk. hosomaki kostede 39 kr., 8 stk. uramaki 59 til 69 kr. samt 1 nigiri til 15 kr..

 

Catering

Stod man og skulle holde en fest eller arrangement og manglede catering til den, så tilbød Byens Sushi på Trøjborg at levere maden hjem, så man kunne læne sig tilbage og nyde selskabet med sine gæster, mens der var sørget for maden. Det var nemt, men heller ikke nogen billig løsning. Man skulle også have styr på om ens gæster alle var til sushi, da det var det Byens Sushi på Trøjborg kunne lave. 

 

Byens Sushi på Trøjborg

 

LÆS OGSÅ:

Flame Burger i Viby

Få overblikket over japanske spisesteder i Aarhus her

Forårsruller – måske ikke verdens flotteste ret

Husker du Sashimi sushi og wok på Skovvejen?