Cư Cư i Bruuns Galleri

Husker du den vietnamesiske restaurant i Bruuns Galleri?

 

Cư Cư var en moderne vietnamesisk restaurant der lå i Bruuns Galleri på M.P Bruuns Gade. Den lukkede i 2022. Her kunne du tage en pause fra shoppingen og snuppe et hurtigt måltid. Der var ofte plads i restauranten da den var stor. Man kunne selv sammensætte sin menu. Inspirationen til maden kom fra Hanoi i det nordlige Vietnam. Det kunne umiddelbart være lidt svært at se for de fleste af os danskere. Men det stod på deres website. 

 

Maden hos Cư Cư 

Retterne var traditionelle vietnamesiske som Phở, Gỏi cuốn eller Bún Chả Hà Nộ. De sagde det var familieopskrifter, der var delt gennem generationer, de anvendte. Men det siger de fleste jo på etniske spisesteder. Om det passer aner man ikke, men vi tror på det. Alt blev tilberedt de fra bunden, og i restauranten duftede det af citrongræs, lime og kafirlimeblade. 

 

I Vietnam er måltidet et socialt samlingspunkt. Derfor var det hos Cư Cư muligt at dele maden ved bordet. Der var også en Wrap `N´ Roll-menu, hvor man rullede sine egne friske forårsruller ved bordet.

 

Store og små retter

Menukortet bestod af klassikeren i det vietnamesiske køkken, Gỏi cuốn, som er friske forårsruller fx med grillet oksekød rullet i betel blade, grønt og mango. Ud over det var der også salater med og uden kød, bao som var en dampet bolle med rejer, and eller kylling eller tre crispy´n´crunchy serveringer. Af hovedretter fandt du vietnamesisk pandekage, osso bucco eller risnudelsupper. 

 

Vin og drikke

Udvalget var ikke stort, men der var lidt af hvert. Rød-, rose- og hvidvine, øl, cocktails, softdrinks og forskellige slags kaffe. Ikke noget at råbe hurra for, men deres øl og vand passede godt til deres mad. Man fornemmede hurtigt, at det ikke var drikkevarerne dde gik op i hos Cư Cư .

 

Atmosfæren

Restauranten lå i et storcenter, men hos Cư Cư fandt man lidt hygge og en afslappet stemning. Det asiatiske skinnede igennem sammen med en eller anden form for nordiske enkelhed. Bordene var runde og de var oplagte til delemad og en samtale ved bordet. Det var der sikkert en del der havde behov for efter en tur i Bruuns. Betjeningen var smilende og gjorde, hvad de kunne for at give gæsterne en god oplevelse.

 

Prisniveau

Hos Cư Cư kunne man få stillet den hurtige sult for 70 kr.. Det var prisen for crispy´n´crunchy retterne. Bao kostede 90 kr., og Gỏi Cuốn stod til 80 kr.. De større retter kostede mellem 120 og 175 kr., mens en Wrap ’n’ Roll menu stod til 150 kr. for to retter.

 

LÆS OGSÅ:

Husker du Ved siden A’ i Frederiks Allé?

Hvad kendetegner indisk mad?

Gode idéer til gaver