KP5 på Aarhus Ø-12

Husker du KP5 på den gamle lystbådehavn?

På den gamle lystbådehavn lå restauranten, KP5. Umiddelbart et pudsigt navn. Og dog. Navnet KP5 er en forkortelse af Kystpromenaden 5. Brasseriet ligger direkte på kajen, og der er en stor terrasse med fantastisk udsigt ud over havnen, vandet og skoven. Stilen er i brasserie-genren, men i den mere jordnære ende, og kærligheden til det franske køkken ses og smages med det samme. Den lukkede sidst i 2021.

 

Maden hos KP5

Maden er fransk og naturligvis inspireret af beliggenheden på havnen. Ambitionerne fejler ikke noget, og maden er sæsonrelateret, hvor respekten for den gode råvare er i fokus. 

Komfur i Guldsmedegade:

 

Menukortet omfatter til frokost bl.a. østers, sild, KP5´s stjerneskud og KP5´s hønsesalat. Til aften står den på ribeye, tatar, foie gras torchon og helleflynder. Det gamle kokkehåndværk kommer til sin ret her. Du kan også vælge den velafstemte to- eller treretters menu med inspiration fra sæson og trend, som køkkenteamet sammensætter.

Zenza ved åen:

 

Om søndagen er der åbent til brunch. Tre store serveringer inklusiv ad libitum drikkevarer.

 

Prisniveau

Moderat. KP5 sammensætter skiftende menuer i niveauet 278 til 328 kr. En frokost ligger på 98-268 kr., mens aftenmenuen ligger i prislejet 128 kr. for carpaccio til forret og bevæger sig op i 268 kr. for ribeye med pommes frites med bearnaise. Søndagsbrunch står til 218 kr. for tre omfattende serveringer og 348 kr. inklusive drikkevarer ad libitum. 

Her er der inspiration til stegt flæsk i Aarhus:

 

Stemning

Hos KP5 fornemmer du stemningen fra både vand og skov. Du sidder i unikke omgivelser med havkig og kan følge med i livet på lystbådehavnen. Lokalerne fremstår lyse og lette i indretningen, men også med rustik og maritim stemning i et brasserie med plankeborde og lædersofaer. Den store terrasse giver udsigt til Riis Skov og masser af liv på lystbådehavnen. KP5 ligger i solsiden, og der er ofte servering helt nede på kajen. 

Kender du Stockfleths Østers & Bobblebar i Ebeltoft?

 

Vin/drikke

Vinkortet er stort, og her er klassiske vine med alder. Noget som ikke ses så ofte i Aarhus.

Latinerkvarteret i Aarhus