Opskrift: Økologiske kardemommeboller med kanelsukker
18-20 stk.
Så er det snart weekend og dermed mulighed for at nyde en roligere morgen, hvor man har god tid til at kredse for hinanden og for børnene med en god gang nærende og smagfuld morgenmad. En god og nærende start på dagen.
Selv den bedste kan løbe tør for morgenmad ideer, og man kommer let til at ty til præfabrikerede produkter, der indeholder store mængder af sukker og tilsætningsstoffer. Her kommer vores bud på fem klassiske morgenmadshits lavet fra bunden, og som hitter hos hele familien. Der er fokus på den gode smag og ikke mindst gode råvarer, i dette tilfælde et sikkert børnehit, nemlig 100 % økologiske kardemommeboller med kanelsukker. Og tidsmæssigt er det hurtige, simple retter, som alle bør kunne gå til – sammen med eller uden børnene.
Ingredienser til kardemommeboller
10 spsk. lunkent vand
50 g økologisk gær
5 dl økologisk minimælk
50 g økologisk smør
1 tsk økologisk stødt kardemomme
2 spsk. økologisk rørsukker
Ca. 900 g økologisk hvedemel
½ tsk flagesalt
1 æg til pensling
Kanelsukker til pynt
Tilberedning
-
- Put det lune vand i en røreskål. Rør gæren ud heri
- Tilsæt sukker og kardemomme
- Lun mælken i en gryde ved middelvarme. Smelt smørret heri. Obs: Mælken må ikke blive for varm, man skal kunne holde sin lillefinger i massen uden at brænde sig
- Hæld den lune mælkeblanding ned gæropløsningen. Rør rundt
- Tilsæt salt
- Tilsæt hvedemel lidt ad gangen. Når næsten alt melet er brugt og dejen slipper skålen, hældes massen ud på et meldrysset bord
- Ælt i ca. 5 minutter. Tilsæt lidt mel, hvis dejen er for klistret
- Når dejen er ´smidig´ og blød uden at klistre, lægges den tilbage i skålen. Put et rent viskestykke over og sæt den et lunt sted i ca. 30 minutter til den er hævet til ca. dobbelt størrelse
- Slå dejen ud på et let meldrysset bord. Ælt kort
- Del dejen i to. Lav 4 lige store kugler og skær 4-5 ´bollestrimler´ i hver kugle. Form herefter bollerne og placér dem med god afstand på en bageplade. Kardemommeboller hæver meget undervejs
- Efterhæv i ca. 10-15 minutter
- Tænd ovnen på 200 grader og beklæd 2 bageplader med bagepapir
- Pisk ægget i en lille skål og pensl alle bollerne på overfladen
- Drys med kanelsukker
- Bag i ovnen i ca. 12 minutter til de er gyldenbrune og ´hule´, når man slår på deres bund med en finger
- Afkøl på en rist.
Serveringstip;
Kardemommebollerne smager dejligt nybagte med smør og marmelade eller en skive ost.
Hvis man ikke ønsker kanelsukker, kan man med fordel blot pensle dem med æg, så de får en flot blank overflade. De smager også skønt uden ´drys´. Kardemomme kan ligeledes udelades, hvis man ikke er til det.
Bollerne egner sig også godt til fødselsdage eller til picnic, ligesom de er et hit i madpakken.
De holder sig godt og er friske i flere dage. Alternativt, frys dem ned lige efter, de er bagt. Så er der altid friske, velsmagende boller i fryseren, der blot skal lunes kort i ovnen.
Velbekomme 😊
Hvis du hellere vil købe brødet ved en bager, så tjek lige Spottag ud:
Her er billederne af, hvordan vi gjorde:
Her ser du en nem opskrift på hjemmelavet havregrød: