Byens Burger
Åbningstider
- Lukket •Åbent 11:00 - 04:00
- Søndag• 11:00 - 23:00
- Mandag• 16:00 - 22:00
- Tirsdag• 16:00 - 22:00
- Onsdag• 16:00 - 22:00
- Torsdag• 11:00 - 23:00
- Fredag• 11:00 - 04:00
Den efterhånden legendariske burgerbar Byens Burger i Thorvaldsensgade er en erfaren herre på burgerscenen. I mere end 40 år har Byens Burger sendt mad over disken. Navnet antyder, hvad der er husets bestseller, men Byens Burger kan andet end at stege bøffer. Pizza, pita og salater er også klar til afhentning eller levering – i weekenden til langt ud på natten. I dag formår Byens Burger at lave nogle af de bedste burgere i Aarhus, og udvikler løbende nye burgere.
Maden hos Byens Burger
Udvalget hos Byens Burger er stort. Burgere, pizza, pita og salater. 17 forskellige burgere heraf kyllingeburger, okseburgere og vegetarburgere. Burgerne indeholder oksekød eller kylling samt grøntsager og dressing i en lys eller grov bolle, der leveres friskbagt fra bageren hver morgen. Bøfferne former de selv og er af magert dansk oksekød, som bliver leveret friskhakket hver dag.
Lige netop deres bøffer skiller sig ud fra rigtig mange af konkurrenterne. De kan laves rosastegte, og vejer omkring 200 gram. Med andre ord får du ikke en gennemtæsket tynd og tør bøf her. Det er en plus der vil noget.
Kvalitet er et must for Byens Burger. En favorit er Don OX Burger med ost, bacon, salat, tomat, agurk, rødløg, burgerdressing og ketchup. Med dobbelt ost og dobbelt bacon. Der skal vælges mellem 200 og 400 grams bøffer. Hvis man er nogle stykker, så kan man også vælge kæmpeburgeren. Her er der 1 kg hakkebøf i.
Stort udvalg af pizzaer
Pizzaerne er lavet af gode råvarer. Dejen er langtidshævet, og de laver selv deres tomatsauce. Her bruger de lufttørret salami og serranoskinke. Hele 22 forskellige pizzaer er der at vælge mellem. De fås også glutenfri.
Pita
Af pitaer finder du fire forskellige i menukortet. I dem alle er der creme fraiche dressing, salat, agurk, friske tomater, rødløg, og så kan du vælge mellem kylling, bøf, kebab eller hjemmelavet rösti i vegetarburgeren. Er det salat, du går efter, er der fem forskellige.
Stemningen
Det er et takeawaysted, vi har med at gøre. Der er få borde, men de fleste tager maden med sig, og der er ofte gang i den.
Prisniveau
Prisen er en smule højere end de store internationale burgerkæder, men kvaliteten tåler ikke sammenligning. Burgerne med 200 grams bøf koster mellem 63 til 78 kr.. Pizzaerne står til 68 til 84 kr.. Portionerne er store, så du får noget for pengene.
Vindere
Byens Burger er kåret til Byens Bedste Burger, og har 8 år i træk været nummer 1 på Just-EATs topliste.