Café Coco
Åbningstider
- Lukket •Åbent 10:00 - 15:00
- Fredag• 10:00 - 15:00
- Lørdag• Lukket
- Søndag• Lukket
- Mandag• 10:00 - 15:00
- Tirsdag• 10:00 - 15:00
- Onsdag• 10:00 - 15:00
Café Coco er en lille og hyggelig café på hjørnet ved Trøjborgvej. Den ejes af Chanita Høgh og har åbent i hverdagene fra klokken 10.00 til 15.00. Her serverer de hjemmelavet mad og drikke to go og to stay.
Maden
Café Coco har frisk- og hjemmelavede sandwich, panini, rugbrødssandwich, grøn salat og pastasalat byder menukortet på. Sandwich kan fås i baguette, rugbrød eller som panini. Alle smøres med mayo og pesto. Baguettes og rugbrødssandwich er med en bund af salat, grillet aubergine, tomater, soltørrede tomater, rødløg, hvidløg og oregano. Derudover vælges mellem kylling/bacon, laks eller tun. Baguetten har to ekstra udgaver. En med oksefrikadelle og en med landskinke.
Paninierne er med krydret oksekød, kylling og cheddar, landskinke og mozzarella samt en vegetar med mozzarella, cheddar, grillet aubergine, tomater, soltørrede tomater, rødløg, hvidløg, oregano.
Salat eller en varm ret
De grønne salater kan du selv toppe op med kylling og bacon samt vælge mellem fem slags dressing. Pastasalaterne er med kylling og bacon, og så vælger du selv dressingen. Er du mere til varm mad er der chili con carne, pasta med kødsovs, panang, der er kalvekød med ris eller pasta med svinemørbrad og gorgonzolasauce.
Drikkevarer
Du kan nyde økologisk kaffe i flere varianter, både kolde og varme samt te og varm chokolade. Der er også sodavand, økologisk saft eller smoothies med jordbær, blåbær eller mango.
Stemningen
Caféen på Trøjborg i den høje kælder er lille og hyggelig. Disken frister med farverige salater og diverse drikkevarer. Der er plads til at spise i caféen, men mange tager maden med sig.
Prisniveau
Hos Café Coco kan du blive mæt til billige penge. En sandwich koster omkring 50 kr.. En lille grøn salat med kylling koster også omkring 50 kr., mens en stor pastasalat med kylling og bacon har en pris på 65 kr.. Generelt er priserne fair her, og man føler at der er god value for money.