Green Pita i Risskov
Åbningstider
- Lukket •Åbent 16:00 - 21:00
- Torsdag• 16:00 - 21:00
- Fredag• 16:00 - 21:00
- Lørdag• 16:00 - 21:00
- Søndag• 16:00 - 21:00
- Mandag• 16:00 - 21:00
- Tirsdag• 16:00 - 21:00
The Green Pita House eller blot Green Pita i daglig tale ligger på Lystrupvej i Risskov. Restauranten har overtaget de lokaler, som tidligere husede Ild.pizza. Indretningen er ændret en smule, men lokalerne er stadigvæk flotte, nordiske og rustikke.
Hvad er det her for et sted?
Her får du moderne fastfood med et svagt mellemøstligt præg. Stedet kombinerer det bedste fra grillbaren med autentiske mellemøstlige retter. Lokalet rummer omkring 10 siddepladser. Køkkenet er åbent, så man kan følge med i tilberedningen af maden. Der er pænt mange gratis parkeringspladser tæt på Green Pita.
Hvad er der på menukortet her?
Udvalget er stort. Som navnet antyder, serverer de pita, men menukortet omfatter meget mere. Her finder du salatbowls, plankebøf, kyllingesteak, burgere, dönerkebab, pomfritter og tyrkisk brød. Burgerne fås både med oksekød og med kyllingefilet. Der er 7 forskellige burgere at vælge imellem. Pitabrødene er hjemmebagte og bages først ved bestilling. Kebabkødet laver de selv, og det kommer direkte fra spyddet. Råvarerne er friske og tilberedes på stedet.
Hvordan er stemningen her?
Lokalerne er moderne indrettet. Der er sofaer og stole til gæsterne. Køkkenet er åbent, og man kan se de store ovne og salatbaren. Der kommer pænt mange efter takeaway omkring aftenstid. Stemningen er uformel og afslappet.
Prisniveau
Priserne er fair. Menukortet er stort, og nogle retter giver mere værdi for pengene end andre. En burger koster fra 75 kr., mens en pita koster fra 65 kr. og op til 90 kr. En cheeseburger koster 80 kr., og en kebab tallerken 95 kr. Man føler sig ikke snydt her.
Hvad kan man drikke her?
Udvalget af drikkevarer kommer fra Harboe. Der er deres sodavand og almindeligt vand at vælge imellem. Udvalget er begrænset, men dækker de basale behov for tørst. Priserne på drikkevarer er også fair.
Betjening
Betjeningen er god og nærværende. Ejeren er her for det meste og sætter en ære i at have tilfredse gæster og kunder. Man bestiller og betaler i et hug og bliver spurgt om, hvad man vil have i sin pita eller döner. Personalet er kvikke, og de formår at få noget fra hånden. Personalet er rigtig gode til at samarbejde og hjælpe hinanden. Det ses tydeligt, at de har det godt sammen. De er gode til at rådgive kunderne.
Udbringning
Green Pita har udbringning gennem de store internationale madudbringningsfirmaer. Det kan være en løsning, men maden har ikke godt af en tur i en rygsæk på en cykelbud. Og slet ikke hvis der er koldt udenfor. Priserne på bestilling og levering af mad kan være en del højere end, hvis man selv henter sin mad. Det er lettest at bestille sin mad til et præcist tidspunkt på hjemmesiden og selv hente det. Så undgår man ventetid.