Pincho Nation
Åbningstider
- Lukket •Åbent 16:00 - 23:00
- Fredag• 15:00 - 00:00
- Lørdag• 12:00 - 00:00
- Søndag• 15:00 - 22:00
- Mandag• 16:00 - 22:00
- Tirsdag• 16:00 - 22:00
- Onsdag• 16:00 - 22:00
Pincho Nation har for tiden en enorm popularitet med næsten altid fulde borde på deres restaurant i Aarhus. Det svenske koncept har allerede erobret Sverige med sin charme. Pincho Nation ligger på Sankt Knuds Torv i de lokaler, hvor Aarhus Central Food Market huserede. Det er en slags familierestaurant, vi har med at gøre. De driver i alt fem restauranter i Danmark.
Indretningen af restauranten minder om et lille tivoli med festlige farver på væggene og relativt lavt til loftet. Tjenerne bærer farverige uniformer, der bidrager til den festlige stemning. Ved indgangen bliver gæsterne taget imod af tjenerne, der sammen med en omgang popcorn viser vej hen til bordet.
Pincho Nation bygger på en velfungerende app, hvor du foretager alle dine bestillinger og betaling via telefonen. Dette betyder, at der er minimal interaktion med tjenerne, da du selv henter dinedrikkevarer i baren. Maden serveres dog ved bordet. Selvom konceptet ikke er nyt i en global sammenhæng – det findes allerede i mange andre lande – er det nu kommet til Aarhus.
Maden hos Pincho Nation
Når det kommer til maden, er udvalget meget varieret med pænt mange valgmuligheder. Generelt er det små portioner, og man kan for alvor selv designe sit måltid.
Du kan vælge mellem klassikere som burgere, inklusive deres “Original Burger” med ost, Pinchos-dressing, bacon og salat, eller endda en “Kids Burger” til de yngre gæster.
Generelt er der et bredt udvalg af mindre retter, såsom crispy pork bao, plankesteak á la Pinchos, kyllingespyd, korean BBQ ribs, oksefilet med trøffelpasta, kebabrulle, gyros i pitabrød, crispy chicken, risotto, slow cooked beef, fish and chips, mozzarella med hvidløgsbrød, burrata og meget mere. Der er hele 30 hovedretter at vælge imellem, selvom portionerne er sådan, at du nemt kan spise 4-5 forskellige retter og nyde variationen.
Hos Pincho Nations menu finder du et udvalg af mad og drikkevarer, der appellerer til alle aldersgrupper. De lægger især vægt på deres mocktails og tilbyder også et pænt udvalg af øl, vin og cocktails til de voksne. Vinmenuen er opdelt i kategorier som “God, Bedre og Bedst” for at hjælpe dem, der ikke er eksperter inden for vin, med at finde den rette flaske til deres præference, hvilket er en smart idé.
Atmosfære
Indretningen og stemningen på restauranten er anderledes. Nogle vil nok sige lidt konceptagtigt, men man kan ikke undgå at lade sig rive med. Det er på flere måder gennemført, og man får med garanti en oplevelse, som er helt unik i Aarhus. Om Pincho Nation er lidt for meget i deres setup er en smagssag.
Nogle vil givetvis synes, at det der App-cirkus er lidt for bøvlet, for at sige det på godt jysk. Men vi synes ikke, det er noget problem, og app’en er brugervenlig og er nem at bruge.