Restaurant Stromboli
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 22:00
- Fredag• 12:00 - 22:00
- Lørdag• 12:00 - 22:00
- Søndag• 12:00 - 22:00
- Mandag• 12:00 - 22:00
- Tirsdag• 12:00 - 22:00
- Onsdag• 12:00 - 22:00
Stromboli er en lille vulkansk ø nord for Sicilien. I denne forbindelse er det dog en restaurant i Jægergårdsgade med stemningsfuld gårdhave uden for kategori. Pizzaerne her er efterspurgte, og har et fast publikum, ligesom buffeten er attraktiv og value for money. Her kommer alle typer mennesker og spiser.
Restaurant Stromboli er et herligt sted, hvor god værtskab og god mad er i højsædet. Det er ganske enkelt en af Aarhus’ hemmelige madhuler. Vi kunne ligeså godt have været i Rom, men det er vi ikke; vi er i Jægergårdsgade. Du kan spise maden i restauranten, i gårdhaven eller tage det med som takeaway.
Maden hos Stromboli
Det er pizzaerne, der fylder på menukortet. 21 forskellige. Pizzaerne er bagt i stenovn og baseret på husets egen koldhævede dej, hvilket hæver niveauet. Fyldet er af gode råvarer, og der er god balance i smagene. For en sundere udgave kan vælges den grove dej.
Pasta og kød
Der er også pasta f.eks. Pasta Stromboli, som er pasta med mørbrad, fløde og gorgonzola eller Pasta Carbonara med æg og bacon. Til forret kan bl.a. vælges hvidløgsbrød eller carpaccio. Er du til en kødret er der oksemørbrad med pommes frites og bearnaisesauce eller ribeye steak som er en kraftig fedt marmorering serveret med bearnaisesauce og kartoffelbåde.
Buffet
Den farverige buffet hos Restaurant Stromboli har en størrelse, som kokkene kan overskue, og dermed er maden hele tiden frisk og indbydende med den rette temperatur. Du kan fylde tallerkenen eller boksen til takeaway med retter som tzatziki med hjemmelavet brød, kylling med karrysauce, italienske kødboller med tomatsovs, butterchicken, flødekartofler, blandet salat og panna cotta.
Til dessert er der to valgmuligheder heriblandt klassikeren bananasplit med tre kugler is, banan, chokoladesauce og flødeskum.
Vin og drikkevarer
Udvalget af vin er begrænset, men der er da nogle italienske vine at vælge mellem. Derudover er der øl og cider samt sodavand, saftevand og varme drikke.
Prisniveau
Hos Stromboli er prisniveauet moderat. Man får ganske meget for pengene, særligt hvis du vælger buffeten til frokost, hvor prisen er 109 kr., mens den om aftenen koster 159/169 kr.. Pizzaerne ligger mellem 109 og 129 kr.. De er billigere som takeaway.
Stromboli gør sig også i selskaber på op til 60 personer. Her kan den hyggelige og smukke gårdhave eller den stemningsfulde restaurant bookes.
LÆS OGSÅ:
Ristorante Bellini i Jægergårdsgade