Shawarma King
Åbningstider
- Lukket •Åbent 10:00 - 04:00
- Torsdag• 10:00 - 05:00
- Fredag• 10:00 - 06:00
- Lørdag• 10:00 - 06:00
- Søndag• 10:00 - 02:00
- Mandag• 10:00 - 02:00
- Tirsdag• 10:00 - 02:00
Shawarma King ligger i centrum af Aarhus tæt ved åen og lige overfor Magasin på Immervad. Den ser ikke ud af meget udefra. En hvid facade og et par skilte med, hvad menuen indeholder. Til gengæld er den kendt for at lave velsmagende shawarmaer med kød og falafler i hjemmelavet brød med god dressing. Niveauet på deres shawarmaer er blandt det højeste i Aarhus.
Maden
Brødet er friskbagt og tyndt som papir, som holder på alle de gode ting inde i rullen. Kødet er skåret i fine strimler og er sprødt. Der anvendes kun friske råvarer og spydene med kød laver de selv. Shawarma King er en af de få i Aarhus som altid har lammekød på et af deres spyd. Det trækker op og trækker kendere til.
I den forreste del af disken stråler de frisksnittede salater, mens kødet hænger på spyd bag ved, og sender duften ud i lokalet. Du kan vælge shawarma med lam, okse eller kylling samt udpege, hvad du vil have i af grønt og dressing. Alle kan fås som menu med sodavand eller som stor menu med sodavand og pommes frites.
Mega, mix og den lette sult
Der er også mega sandwich. Det store brød fyldes med friske salatblade, tomater, rødløg og rødkål samt selvvalgt kød. Du kan også vælge den store kebabmix eller kyllingmix, hvor der sammen med kødet er forskelligt grønt, og går du all in med menuen, er den med fritter og sodavand. Til den lette sult er der fritter eller falafelsnack med tilhørende humus.
Falafel og vegansk dressing
Vegetarer og veganere er der også tænkt på. Her kan du vælge en falafel-rulle, og du kan tilmed få vegansk dressing. Men det er dog mest der kød som kunderne kommer efter.
Drikkevarer
Køledisken bugner af farvestrålende sodavand som Coca Cola, Pepsi, faxe kondi og Fanta, men også Ayran, Cocio og vand.
Hvordan er stemningen her?
Hos Shawarma King kommer man efter takeaway, som kan spise på vejen. Der er dog plads til ti spisende gæster både, indenfor og udenfor. Personalet er oppe i gear og kan deres kram. Flere af dem har været der i mange år, og sætter en ære i at kvaliteten på de de laver er høj.
Prisniveau
Man får meget for pengene hos Shawarma King. Shawarmaerne er godt fyldte, og det er ikke sparet på kødet. En shawarma med okse koster 59 kr. mens rullen med falafel står til 69 kr.. Kebabmix og mega sandwich er det dyreste, du kan købe.