Smagførst
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 18:00
- Torsdag• 10:00 - 23:00
- Fredag• 10:00 - 01:00
- Lørdag• 10:00 - 01:00
- Søndag• Lukket
- Mandag• 10:00 - 18:00
- Tirsdag• 10:00 - 18:00
Hvad er det her for et sted?
Smagførst tilbyder flere muligheder for, hvor man kan sidde og nyde sin vin: i selve vinbutikken, i vinkælderen eller i det bageste lokale. Vinkælderen er dog kun åben ved større selskaber, vinsmagninger eller særlige begivenheder. Her er pladsen intim, og man sidder tæt, hvilket skaber en stemning, hvor man næsten føler sig som en del af butikkens daglige liv. Hvis du leder efter et roligt sted, er Smagførst måske ikke det bedste valg.
Hvad er konceptet?
Smagførst har et simpelt og unikt koncept: man kan smage vinen, inden man køber den – dog med undtagelse af enkelte meget dyre vine. Navnet afspejler netop deres tilgang til vin. Det er god stil at smage vinen først. Du kan være sikker på, at du køber en flaske vin, som passer til dine præferencer.
Vinudvalget
Udvalget hos Smagførst er stort og alsidigt. De samarbejder og køber vine fra en del forskellige vinimportører. Samtidig har de en række vine, som de selv importerer. Her finder du flasker fra de fleste vinproducerende lande i verden, hvilket sikrer variation og bredde i sortimentet.
Prisniveauet
Priserne varierer meget afhængigt af, hvad du vælger. Et glas vin kan koste fra 50 kr. til det firedobbelte. Mange vælger at købe en hel flaske, da det ofte er billigere og mere praktisk, hvis man er flere. Prisen på en flaske koster en pris, hvis man tager den med hjem, og en anden hvis man drikke den i vinbaren. Helt fair og forståligt.
Vin- og spiritus-smagninger
Vinkælderen er et af Smagførsts mest charmerende steder at opholde sig. Den fungerer ofte som ramme for smagninger, der spænder fra naturvine og champagne, oversøiske vine, italienske vine og til gin, rom og portvin. Der er noget for både begyndere og mere erfarne vinelskere. Disse smagninger er populære og giver en unik mulighed for at lære mere om vin og spiritus i hyggelige omgivelser. Desuden kan kælderen lejes til private arrangementer som julefrokoster eller fødselsdage, hvilket gør stedet fleksibelt og indbydende.
Udeservering
Når vejret tillader det, kan man nyde sin vin udenfor på fortovet. Der er også mulighed for at sidde ude, selv hvis vejret er mindre godt – men det kræver, at man er godt klædt på. Det er charmerende at sidde på fortovet ud til Jægergårdsgade. Her er pænt mange borde og siddepladser.
Betjeningen
Serviceniveauet kan variere. Nogle medarbejdere er ekstremt imødekommende og har stor viden om både vin og spiritus, mens andre kan virke mindre engagerede i kunderne. De yngre medarbejdere udmærker sig ofte med deres gode vejledning og evne til at finde en vin, der matcher både smag og budget.
Stemningen
Stemningen i vinbutikken skifter meget afhængigt af årstid, vejr, varme og antallet af gæster. På travle dage er der en livlig atmosfære, mens det på stille dage kan virke mere afdæmpet. Det er en del af charmen, at stedet både kan være hyggeligt og intimt eller summende og socialt.