Venice Pizza
Venice Pizza ligger i Vanggårds Centret på Jens Baggesens Vej i Aarhus N. Det handler udelukkende om fastfood, og der er noget for de fleste, der er til grillmad og pizza. Alt kødet er halal. Der er åbent mandag til søndag fra klokken 16.
Maden
Menukortet er meget stort. Der er virkelig noget at vælge mellem – nærmest for meget. På menuen er pizza, special pizza, børnepizza, mexicanske pizzaer, indbagt pizza, durum, pita, burger, lasagne/spaghetti, salater, hjemmelavede burger og diverse grillretter.
Pizza
25 almindelige pizzaer er der at vælge mellem. Her er noget for enhver smag. Både de velkendte navne som Hawaii og Pepperoni er at finde, men også Spørring med pizzasauce, ost, kebab, kylling, bacon, oksefilet og bearnaisesauce eller Trige med pizzasauce, ost, oksekød, skinke, spaghetti og majs. De seks mexicanske pizzaer skiller sig naturligvis ud ved at være stærke, og der er jalapenos og tacosauce på pizzaerne. De lukkede pizzaer er der seks forskellige af. Der er også vegetarpizzaer og specialpizzaer
Durum, pita og burger
Pita og durum er alle med salat, tomat, agurk og dressing. Ellers kan vælge mellem kebab, kylling, skinke eller falafel. Burgerne er de klassiske såsom big burger, cheese burger, bacon burger og jumbo burger eller de hjemmelavede burgere med bøffer fra 200 gram og helt op to 800 gram.
Grillretter
Igen er der noget at vælge mellem. Nogle af dem er ½ grillkylling, plankebøf, oksefilet eller græsk bøf med tzatziki, bearnaisesauce, kartoffelbåde/fritter, salat og dressing eller pølse-, kebab- og kyllingmix.
Drikkevarer
De klassiske sodavand som Coca Cola, Coca Cola Zero, Fanta og Sprite er udvalget her.
Atmosfæren
Hos Venice Pizza kan man tage plads ved et af de få træborde og behagelige stole. De fleste kommer dog efter takeaway.
Prisniveau
Det er forholdsvis billigt at købe mad hos Venice Pizza. Durum koster 60 kr., mens pita står til 65 kr.. Burgerne koster mellem 45 og 65 kr. med mindre du vælger de hjemmelavede, hvor der medfølger fritter og har bøffer på op til 800 gram. Her er priserne fra 75 til 154 kr.. Pizzaerne går fra 65 kr..