Vorfor Vaffel
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 21:00
- Fredag• 11:30 - 21:00
- Lørdag• 11:30 - 21:00
- Søndag• 11:30 - 21:00
- Mandag• 11:30 - 21:00
- Tirsdag• 11:30 - 21:00
- Onsdag• 11:30 - 21:00
Vorfor Vaffel er navnet på en af boderne i Markedshallen Nicolinehus. Her træder man ind i et stort og farverigt vaffelmekka, og det er boden, hvor du slutter middagen af eller bare kommer forbi for at få lidt sødt. Vorfor Vaffel serverer belgiske vafler med toppings i alle afskygninger. De har erfaring fra deres boder i Vejle og Odense. og får stort set kun gode anmeldelser. Vorfor Vaffel har ligesom de øvrige boder åbent hver dag fra kl. 11.30 til 21.00.
De søde vafler
Det er hjemmelavede vafler, vi har med at gøre. Hos Vorfor Vaffel vendes de belgiske vafler i piskede æggehvider, så de hæver. Herefter steges de i klaret smør, som gør dem let sprøde udenpå og fluffy indeni.
Dessert vafler eller de søde vafler er med syltetøj, brunsviger sovs, nutella, softice, saltkaramel og over 30 forskellige hjemmelavede dippings, toppings og frugt. Der er også andre søde sager som cheesecake eller fyldte chokolader.
Madvafler
Er du ikke til de søde sager er der madvafler, som de kalder Saltet grøntsagsvafler. Der er tre forskellige. Fx en med lufttørret skinke og parmesan og en anden med røget laks og rygeostcreme.
Drikkevarer
Hos Vorfor Vaffel har de egne drikkevarer. Her er hjemmelavede milkshakes med jordbær, vanilje, chokolade, banan, daim, Oreo eller månedens shakes. Er du mere til en hjemmelavet juice, er der tre forskellige af dem. Den kan fx være med appelsin, æble, gulerod og ingefær. Skal der noget andet til, er der barer rundt på Madmarkedet, som har et stort udvalg.
Atmosfæren
En helt særlig stemning hersker i Markedshallen Nicolinehus. Siddepladser er der mange af, og der er frit valg. Når vejret er til det, kan man gå udenfor og nyde maden, mens man holder øje med, hvad der sker på Aarhus Ø.
Prisniveau
Det er billigt hos Vorfor Vaffel. En sød vaffel køber du fra 45 kr.. De saltede grøntsagsvafler koster mellem 55 og 65 kr., mens milkshake og juice står til 45 kr..
LÆS OGSÅ:
Her får du overblikket over spisestederne i Markedshallen Nicolinehus