Rooster set udefra Vestergade

Husker du Rooster i Vestergade?

 

Sprøde, saftige og marinerede kyllinger på spyd var, hvad de serverer hos Rooster i Vestergade 35 . Rooster måtte lukke og slukke i slutningen af 2022, og dermed var det slut med at købe en kylling på rotisserie.

 

Det var mest takeaway, men man kunne tage plads i restauranten. Hos Rooster anvendte de danske kyllinger og altid ferske til deres rotisseri. Dermed mente de selv, at de sikrede en høj kvalitet. Dog ikke på niveau med de franske landkyllinger. Hvilken kvalitet kødet havde fik vi aldrig at vide, men nok ikke speciel god da prisniveauet var meget lavt. Mohammed Badr hed ejeren af Rooster. Han mente ikke der var ret mange rotisserie kyllinger i Aarhus, hvilket der heller ikke var og er. Idéen var god og det burde have været en kæmpesucces. I København er rotisserie kyllinger på vej frem, men der vi ikke i Aarhus – endnu. Det er i dag svært at finde en god kylling på rotisserie, da der kun er ganske få der laver det. Hvorfor er en gåde. 

 

Maden

Det var naturligvis kylling, der dominerede menuen. Det var som regel minimum 1400 gram kyllinger. Ikke specielt store, nok medium, men fint kødfulde. En hel, halv eller kvart kylling med side og dip var hovedattraktionen. Der var flere slags marinader, og hos Rooster fandt de ofte på nye. Af sides fandt man fat fries, råstegte kartofler og libanesisk inspireret sæson salat. 

 

Rooster lavede 3 slags kyllingeburgere

Der var også tre burgere at vælge imellem. De var alle med briochebolle og pulled chicken. Derudover indeholdt “Smokey” lollo bionde, syltet agurk, rødløg, cheddar, røget mayo og røget ketchup. “Allium” var med lollo bionde, syltet agurk, syltet rødløg og libanesisk aioli. Den 3. og sidste hed “Crispy og er med hvidkål, rødkål, gulerødder vendt i mayo og libanesisk aioli. Der var syv forskellige dips at vælge mellem. Den libanesiske aioli skilte sig ud ligesom den røgede ketchup og mayo. Det var fine burgere de lavede, men de tog aldrig aarhusianerne med storm.

 

Drikkevarer

Udvalget var småt, men stramt. Der var forskellige sodavand fra de store bryggerier, Red Bull og Vitamin Well. Der var ikke drikkevarer med alkohol. Lidt synd alle vælger det samme at drikke, og kun ganske få skilte/skiller sig ud. Men sådan var og er det. En del af kunder kom udelukkende efter maden og var ligeglade med drikkevarerne, hvilket nok også gjorde, at de ikke prioriterede at finde noget spændende og interessant at drikke. 

 

Stemningen

Hos Rooster blev du mødt af hyggelige omgivelser med egeføj i træloftet, dæmpet belysning og et stort åbent køkken. Baren var bygget op af træpaller, ligesom endevæggen. Rustikt og billigt at lave. Det var hovedsageligt takeaway, men der var også plads til spisende gæster i baren eller ved et af bordene med udsigt til Vestergade. Ikke mange siddepladser, men det var reelt også en takeaway.

 

Prisniveau

Priserne var til at have med at gøre og alt for lave i forhold til hvor meget mad man fik. De priser man ser nedenunder er priserne fra umiddelbart før de lukkede. De lave priser og den stigende inflation var helt sikkert med til at steder ikke kunne løbe rundt. 

 

Her er en lidt priser fra dengang Rooster havde åbent:

En hel kylling med 2 side og 4 dip: 219 kr.

Burger: 65 kr.

1/4  kylling med side/dip: 89 kr. 

Burgermenu med fat fries, dip og sodavand: 95 kr.

1/2 kylling med side/dip: 109 kr.

1/1 kylling med 2 side og 4 dip ud af huset: 219 kr.

Sides: 45 kr. 

 

LÆS OGSÅ:

Husker du Brasserie Piaf i Jægergårdsgade?

Husker du Freddies To-Go på Søren Frichs Vej?

Husker du Globen Flakket ved åen?