Freddies i Åbyhøj

Husker du Freddies To-Go på Søren Frichs Vej?

 

På Søren Frichs Vej i Åbyhøj lå indtil først i 2023 en food truck, som på flere områder skilte sig ud. Freddies To-Go var navnet, og den havde fast placering skråt overfor Netto og Ild.Pizza. 

 

De var ikke som de andre og havde en mission med det, de lavede – udover at tjene lidt penge, selvfølgelig. De ville og lavede nogle burgere, som i den grad er værd at køre langt efter. Det lykkes et langt stykke hen ad vejen. Ud over burgerne var pænt gode, så fik man også en god og venlig betjening, som satte en ære i at gøre kunderne tilfredse. Der var ofte ret mange mennesker omkring food trucken, hvilket var et godt tegn. Dog var det kun omkring spisetiderne der var fuld hus. Desværre, for grunden til Freddies lukkede var pga. der ikke var kunder nok.

 

Maden

Det handlede udelukkende om burgere – og måske lidt fritter til menuen. Der var fire forskellige burgere at vælge mellem. That’s it. Der var to med hakket oksekød. Bøfferne var pænt store og vejede omkring 200 gram. Dermed var de noget tykkere og var ikke mindst lettere at lave rosa og saftige end de helt tynde. Og det var lige præcis det, som skilte Freddies To-Go ud fra rigtig mange af kollegerne. De kunne stege deres bøffer præcise. Bollerne, salat og det øvrige som var i burgerne, var der intet nyt eller anderledes over. 

 

Menukortet var ikke stort, men til gengæld ret præcist. Navnene var måske lidt anderledes. Deres hamburger kaldte de MC Hammerburg, cheeseburgeren hed cheesy cheese. Alle fire burgere var med bløde burgerboller fra en lokal bager, Freddies mayo, tomat, løg, pickles og salat plus ost i cheeseburgeren. Osten var af den meget milde type, som ikke smagte af meget. 

 

Alle burgerne kunne fås som dobbelte, hvis man er grovsulten. Her får man eksempelvis to bøffer á 200 gram. Måske lidt voldsomt og faktisk blev de dårligere af den store mængde kød. Hellere to burgere fremfor en dobbelt. Ud over det så er to enkelte burgere en del nemmere at spise. Et bud er, at de heller ikke solgte særlig mange store burgere. De slog ikke igennem fortalte et par medarbejdere os lige før de lukkede. 

 

Prisniveau

Lavt, var det korte svar. Prisen for en menu med fritter og sodavand/vand var 95 kr.. Der skulle dog tages højde for, at burgere var på 200 gram og var mere mættende end mange af konkurrenternes, som lavede bøfferne på 130 eller 140 gram. Ergo var råvareprisen noget højere hos Freddies To-Go end hos kollegerne. Burgeren uden menu kostede 65 kr., hvilket var fair. Som takeaway var priserne de samme, men maden var noget tam, og kold, efter 30 minutter i en rygsæk på en cyklende mand. Deres takeaway via de store udbringningstjenester var rent udd sagt en kafestrofe. Burgerne skulle spises varme og helst inden for fem minutter. 

 

Drikkevarer

Det var de typiske sodavand såsom Coca Cola, Fanta, Sprite, men der er også æblejuice, appelsinjuice og multifrugtjuice. Priserne var 20 kr. for en 33 cl. Hvorfor alle burgersteder skal have sodavand fra de store multinationale bryggerier er en gåde af de helt store. Men sådan er det i Aarhus. Det giver ikke mening, at der ikke er flere som prøver at lave gode hjemmelavede drikkevarer. 

 

Let at komme til, plus en masse parkeringspladser

Søren Frichs Vej er en lang vej. Freddies To-Go lå midt på vejen, og der var masser af gratis parkeringspladser. Der var ingen siddepladser indendøre hos Freddies To-Go, men man kan selvfølgelig stå op og spise sin mad ved food trucken. Af og til var der få borde og bænke udenfor, men der sad aldrig nogen og spiste ved dem. 

 

LÆS OGSÅ:

Guide: Se udvalget af pitaer i Aarhus her

Café Melone har lukket og slukket i Frederiks Allé

Rart at vide om en food truck?

 

Billeder fra Freddies

En burger hos Freddies

Burger og fritter hos Freddies

En kyllingeburger hos Freddies

En menu hos Freddies To-Go

Burgermanden hos Freddies To-Go

Der var vildt god plads omkring Freddies To-Go