Husker du We Feat i Guldsmedgade?
Bowls som mætter, og var sunde, var mere populære end nogensinde før i de 4,5 år som We Feat drev restaurant i Aarhus. Hos We Feat på hjørnet af Guldsmedgade og Nørre Allé havde de et mål om at gøre en forskel for gæsterne og miljøet. Maden var der kræset om, og det var sundt uden at være fanatisk på nogen måde. We Feat i Guldsmedgade lukkede ved udgangen af februar 2023. En af grundene til lukningen var eftervirkningerne af corona- og inflationskrisen, som var hård mod We Feat. Frederik Løwe fra Aalborg stiftede i sin tid We Feat, som på et tidspunkt havde to spisesteder i Aarhus. Nu har de desværre ingen.
Hos We Feat lavede de ikke bare salater, men måltidsbowls, sandwich, friskpresset juice, milkshakes og kvalitetskaffe. Her tilgodeså de så mange som muligt med noget for både vegetarer, veganere, allergikere og også for kødspisere. De gade god mening, men åbenbart ikke nok til at det kunne løbe rundt i Aarhus. Rigtig øv for de mange af os stamkunder, som elskede stedet.
Maden
I samarbejde med ernæringsekspert og sundhedscoach, Pernille Steenberg var deres måltidsbowls sammensat ud fra de anbefalede kostråd i forhold til sammensætning af kulhydrat, protein og fedt. Alt var økologisk, og maden blev lavet, mens du ventede. Det var altid frisk mad, selvom der nogle gange var lang ventetid, men det var konceptet og det hele værd at vente på.
Bowls
Der var otte at vælge mellem. Næsten alle havde en bund af spidskål og grønkål, men derfra adskilte de sig. Var man til Old school med basis sundhed bestående af oksekød, spidskål, grønkål, tomat, gulerod, agurk, æble, perlebyg, persille, olie-eddike dressing og rugbrødscrunch. Eller måske mere til den veganske med falafel, spidskål, grønkål, avocadocreme, brune bønner, tomat, gulerod, æble, bulgur, basilikumpesto og sesamfrø. Et par eksempler, men her var noget for enhver smag.
Sandwich og morgenmad
Her var det et godt varieret udvalg, der indeholdte mere eller mindre det samme som deres bowls. Hovedingrediensen i det ristede brød var enten kylling, okse eller falafel. Til morgenmad var mulighederne Shavocado, som var ristet brød med frisk avocado, hytteost og krydderier, Acai Bowl eller American Oatmeal med bl.a. varm havre-speltgrød toppet med banan, peanutbutter, mørk chokolade og ananas.
Drikkevarer
Juicerne havde hver sin ernæringsmæssige fordel, fortalte betjeningen os jævnligt.. Var det et hurtigt energiboost, en grøn omgang detox eller et skud c-vitamin, man var på udkig efter, så var der altid en juice, som passede. Der var også NiceTea eller shakes.
Stemningen
Lokalet var stort. Her var en hyggelig atmosfære med “down to earth”-vibes. Lokalet var cool indrettet med grønne planter og forskellige behagelige stole, sofaer og bænke. Der var 45 siddepladser indenfor og få udendørs siddepladser om sommeren med god udsigt ud til både Guldsmedgade og Nørre Allé.
Prisniveau
Gode råvarer kostede, og hos We Feat var der en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det var ikke lave priser de kørte med, men på en måde fair, da deres mad var god og bedre end de fleste ligende konkurrenter i Aarhus dengang. Måltidsbowls havde en enhedspris på 75 kr., mens sandwich stod til 69 kr.. Skulle der en juice eller shake til, var prisen 65 kr.. Der var ofte frokosttilbud og her var priserne lavere.
LÆS OGSÅ:
Husker du Pizza Hytten i Guldsmedgade?
Husker du Mefisto Bistro & Beværtning 28?
Værtshuset Guldborg: En aarhusiansk institution gennem 133 år
Her er lidt billeder fra We Feat i Guldsmedgade