Den Flyvende Hane i Brabrand er et genialt koncept

Husker du Den Flyvende Hane i Brabrand?

Af Mads Peter Madsen,

 

Den Flyvende Hane var et fransk-dansk inspireret spisested og takeaway, som lå midt på hovedgaden i det gamle Brabrand. De lavede god hjemmelavet mad, som smagte af noget. Priserne var rigtig gode. Stedet havde gæster og kunder, som kom langvejs fra – især efter deres kyllinger, som gik for at være blandt de bedste Poulet Roti i Aarhus.

Man kunne både spise i den lille restaurant eller tage maden med hjem. De fleste valgte det sidste, men der var fint med plads i restauranten.

Det var Steen Benjaminsen, som ejede Den Flyvende Hane.

Den Flyvende Hane lukkede endegyldigt efter at have modtaget deres femte sure smiley i træk ved et kontrolbesøg den 27. maj 2025.

Maden

Med navnet Den Flyvende Hane havde de fleste regnet ud, at det handlede om kyllinger. Ikke de tamme og tørre halve kyllinger fra den gyldne brønd, som stadig blev lavet – heldigvis, kunne man fristes til at sige.

Her blev kyllingerne langtidsgrillet i en ovn og marineret på forhånd, præcis som man så det i Frankrig. Kyllingerne var store og vejede 1800 til 1900 gram, og der var meget kød på dem. På det tidspunkt fandtes de næppe bedre i Aarhus.

Den Flyvende Hane lavede mad, som smagte godt. Menukortet var ikke kæmpestort, men gennemtænkt. Til frokost tilbød de sandwich, panini og salat.

De var et af de få steder, som brugte rotisserie-kyllingekød i deres sandwich og panini. Det smagte markant anderledes end det, man normalt fik, og løftede en kylling-bacon sandwich til den bedste i Brabrand. Derudover kunne man få croissanter fra eget bageri og Croque Monsieur med enten fransk landskinke eller kylling.

Brødet kom fra deres eget lokale bageri og var altid frisk. Bake off var ikke et begreb, man kendte eller brugte her.

Aftenmenuen

Om aftenen stod den på Poulet Roti. De blev kun lavet til to eller fire personer. Tilbehøret til kyllingerne var velovervejet. Der var blandet salat, som rent faktisk smagte af noget, grillede kartofler, sæsonens grøntsager og en hjemmelavet sauce.

Om aftenen kunne man også få en okseburger med bøf fra limousinekvæg eller en kyllingeburger, hvor kødet kom fra deres rotisserie.

Nogle dage lavede de dagens ret. Det kunne for eksempel være tarteletter, flæskestegsburger, andeburger, smørrebrød eller en pulled pork-burger.

Hvordan var stemningen her?

Personligt og intimt beskrev meget godt det relativt lille bistro-lokale hos Hanen i Brabrand. Det var uformelt på den gode måde. Der var ofte mange mennesker, hvilket ellers ikke var normalt på hovedgaden i det gamle Brabrand. Betjeningen var personlig, og det var tydeligt, at de kunne lide deres arbejde.

Man mærkede hurtigt, at stemningen blandt personalet var god, medmindre man bare stod og gloede ned i sin mobiltelefon, mens man ventede på maden. På gode dage var der op mod 20 siddepladser i lokalet.

Prisniveau

Priserne hos Den Flyvende Hane var både sympatiske og overkommelige. Man fik meget for pengene. Huslejen i Brabrand var næppe høj, selvom lokalet var både pænt og velholdt, og det kunne være med til at forklare det lave prisniveau. P

riserne var så gode, at det kunne betale sig at køre efter maden, selv hvis man skulle brænde lidt benzin eller strøm af.

Hold øje med deres tilbud

Den Flyvende Hane havde jævnligt tilbud på hele menuer eller flere kyllinger. Af og til smed de også en flaske vin med i prisen.

Det fremgik dog sjældent af deres hjemmeside, som ikke hørte til de mest opdaterede i Aarhus, eller i Brabrand for den sags skyld. Til gengæld var de gode til at bruge Facebook, og her holdt de deres kunder orienteret om både tilbud og dagens ret.

Den Flyvende Hane i Brabrand - set indefra

Sådan set hanen ud rigtigt hos Den Flyvende Hane i Brabrand

Indretning hos Den Flyvende Hane i Brabrand

Udvalget af vin hos Den Flyvende Hane i Brabrand

Den Flyvende Hane set udefra

En god og hjemmelavet omgang kylling fra Den Flyvende Hane i Brabrand

Huslejen kan ikke være stor i Brabrand, selvom lokalet er fint og velholdt

Borde og indretning hos Den Flyvende Hane

Personligt og intimt er dækkende ord over det relativt lille bistro-lokale

Dressinger og dip hos Den Flyvende Hane

Deres menukort er ikke kæmpestort, men gennemtænkt.

Her er altid pænt og rent hos Den Flyvende Hane

Den Flyvende Hane er et fransk-dansk inspireret spisested og takeaway

 

LÆS OGSÅ:
Ibens Kaffehus i Brabrand
Læs madanmeldelser i og omkring Aarhus her

Nye spisesteder, madanmeldelser og insidertips - tilmeld dig nyhedsbrevet

Efter tilmelding modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Husk at tjekke både din indbakke og spammappe. Spiseguiden Aarhus lover, ikke at sende spammails.