Freddies English Pub: Åbner i Aarhus med 16 haner og fem sportsskærme
En ny pub åbner onsdag den 18. marts klokken 16 ved åen i Aarhus. Freddies English Pub satser på klassisk engelsk pubstemning i en lysere udgave, der er tilpasset de store lokaler og den centrale placering ved åen.
Bag pubben står erfarne folk i branchen som står bag. Ambitionen er at skabe et samlingspunkt for både fyraftensgæster, sportsinteresserede, fællesskab, spil og natteliv. Altså er det ikke “kun” en sportsbar, men en bar hvor der også er meget andet at lave.
Freddies English Pub holder åbent alle ugens dage fra klokken 12 og frem til sent.
Freddies English Pub får godt 100 pladser indendørs og 100 siddepladser udenfor. Lokalerne rummer flere mindre hyggekroge, og fra pubben er der udsigt til åen og på caféerne overfor. Stemningen her kan man ikke klage over.
Friendly Prices
På Freddies arbejder de med Friendly Prices, og det er ikke bare et navn
Cocktailkortet er holdt i den enkle og genkendelige stil. Alle cocktails koster 80 kroner, og udvalget tæller blandt andet Gin Hass, Dark ’n’ Stormy, Moscow Mule, Bramble og Aperitivo Spritz. Derudover sælger Freddies Breezer til 50 kroner og cocktailkander på 1,5 liter til 249 kroner.

Priserne sender et signal om, at Freddies satser på grupper, fællesskab og festlig stemning snarere end nørderi og high-end oplevelser.
Sport i blodet og plads til de faste ritualer
Sport bliver også en central del af DNA’et her. Freddies handler i pæn høj grad om de fem skærme, der viser alt fra Premier League til Superligaen. Tanken er, at de store øjeblikke er bedst, når de deles i fællesskab og over kolde øl.
Når fløjten har lydt, lægger stedet også op til en gammeldags dyst mod vennerne med dart, raflebægre eller brætspil.
Et nyt bud på et uformelt mødested
Med priser i den tilgængelige ende og et koncept, der favner både øl, drinks og fællesskab, placerer Freddies sig som et nyt bud på en uformel bar ved åen. Stedet henvender sig især til unge voksne og rigtig voksne, der søger en afslappet pub uden snobberi.
Kort om Freddies English Pub
- Adresse: Åboulevarden 39, 8000 Aarhus C.
- Åbningstider: Alle dage fra kl. 12.00 til sent.
- Kapacitet: 149 personer inde og 100 siddepladser ude.
- Fokus på fadøl/øl: Der er 16 forskellige haner med øl.
- Skarpe priser: Alle store fadøl koster 49 kr. frem til kl. 20.00.
- Kander til deling: En 1,5 liters kande øl koster 99 kr., mens cocktailkander på 1,5 liter koster 249 kr..
- Cocktails: Fast pris på 80 kr. for klassikere som Gin Hass, Moscow Mule og Aperitivo Spritz.
- Live sport: Fem skærme viser alt fra Premier League til Superligaen.
- Aktiviteter: Mulighed for dart, raflebægre og brætspil.
- Målgruppe: Unge voksne og voksne, der søger en uformel pub uden snobberi.
- Website:











