Den Anden åbner i Sydhavnen

Kaffe, frokost og cocktails: Den Anden åbner i Sydhavnen

Af Jan Lind Pedersen,

 

Holdet bag restaurant Syv Ni 13 åbner nu Den Anden på 2. sal i TRÆ. Restauranten rykkede for et år siden op på 19. etage i samme bygning.

Den Anden bliver et uformelt sted med fokus på kvalitet. Her kan gæster komme forbi til morgenkaffe, frokost og fyraftensdrinks.

Folkene bag Syv Ni 13 tager både kvaliteten og et par ansatte med ned fra 19. etage. Ambitionen er at skabe den oase, de selv har drømt om. Med let morgenmad, bagværk og gourmetsandwich til frokost. Senere på dagen kommer cocktails, vin og snacks på menuen.

Åbent det meste af og det meste af ugen

Den Anden skal være et fleksibelt sted. Gæster kan tage noget med på farten eller slå sig ned i pausen, efter arbejde eller til en middag hos Syv Ni 13.

Den Anden til at holde åbent det meste af dagen og det meste af ugen.

Indendørs bliver der plads til cirka 30 gæster. Derudover får stedet en terrasse med plads til omkring et dusin gæster. Her skal der serveres cocktails og iskaffe i sommersolen fra frokosttid til aften.

Den Anden kommer også til at kunne rumme meget af det, der kan være svært i en restaurant med udelukkende spisende gæster. For eksempel lukkede selskaber, fredagsbar for virksomheder, vinsmagninger, events og måske en fodboldkamp eller to.

Bliver også ny indgang til restauranten på 19. etage

For at komme til Den Anden skal man enten op ad den ikoniske røde trappe ved TRÆ eller hen over Spanien på Kulbroen, når den står klar.

Fra Kulbroen kan gæster træde direkte ind på Den Andens terrasse. Herfra kan de fortsætte videre til Syv Ni 13 med elevator. På den måde bliver de to koncepter tæt forbundet.

Lokalerne er i øjeblikket under færdiggørelse. Menuen finpudses, og åbningen nærmer sig.

Man kan følge med i processen på Instagram: @den.anden.aarhus