Husker du Miss Green i Sønder Allé?
Miss Green lå på hjørnet af Strøget og Sønder Allé. Her fandt man velsmagende, hjemmelavet og spændende mad. Deres mission var at give gæsterne et nærende og velsmagende måltid med friske og nøje udvalgte råvarer. Priserne skulle ligge i et leje, hvor alle kunne være med. Al maden blev lavet, mens man ventede, og den var altid frisk.
Miss Green lukkede deres afdeling på Sønder Allé i foråret 2026, men fortsatte med caféen i Frederiksgade.
Miss Green var både café, kaffebar og takeaway. Der var 10 siddepladser indenfor og 10 udenfor.
Hvordan var maden hos Miss Green?
Uanset om man havde udset sig en sandwich, salatbowl, burger, hjemmelavet juice eller mexicansk mad, var råvarerne i orden. De blev valgt ud fra de bedste leverandører.
Menukortet havde en passende størrelse, og der var tænkt over tingene. Stort set alt var hjemmelavet hos Miss Green. De var skarpe på deres råvarer.
Salat skulle smage af noget
Der var otte salatbowls i to forskellige størrelser at vælge mellem. Som eksempel kunne nævnes den franske. Den bestod af kylling, grønkål, broccoli, syltede rødløg, edamamebønner, agurk, gulerødder, hyldeblomstdressing, parmesanost og croutoner.
Ellers var der klassikerne Fitness, Veggie, Mexican, Laksemousse, Asian og Italiano. Der var også den nyere udgave Chicken ‘n Rice.
Deres bowls var flot anrettet med fyld, der strålede af friske og sunde farver. Med de mange ingredienser virkede bowlen indbydende, og kombinationen fungerede fint.
Det var tydeligt, at de gik op i, at en salat ikke skulle være tør. Dressingerne var hjemmelavede og matchet til de forskellige bowls. Et andet mantra var, at deres bowls skulle være mættende. De fandtes både i en lille og en stor udgave.
Sandwich
Der var seks forskellige sandwiches at vælge imellem. De blev lavet med sprød spinat-rødkålsblanding, agurk og gulerødder. De blev toppet med syltede rødløg.
Brødet var ristet landbrød. Der var seks slags fyld at vælge mellem: tun, laks, kylling, falafel, pulled pork og pulled beef. Her fik man en mættende og frisk sandwich, som smagte af noget.
Burgere
Miss Green lavede også burgere, men ikke de typiske, man så mange andre steder i Aarhus. De havde to med pulled kød. Enten pork eller beef. Den tredje var med vegetarbøf.
Bollen var brioche. I stedet for den typiske icebergsalat var der rød spidskål, grønkål, gulerødder, syltede rødløg, barbecuesauce og chilimayo. Det gav en anden slags burger, som skilte sig ud fra mængden.
Mexico
Der var også mexicansk mad på menuen. Her kunne man få burrito med valgfrit kød, tortillabrød, ris, ost, rødkål, sorte bønner, majs, avocado, mayo og chilimayo.
Der var også tacos. Og selvfølgelig nachos med ost, salsa, avocado og mayo. Maden var lavet, så den smagte godt, uden for meget hokus pokus.
Hjemmelavede kolde drikke
Drikkevarerne bestod blandt andet af deres to hjemmelavede juicer, lemonade og iste. Var man i den mere mættende afdeling, var der smoothies.
Miss Green var også kaffebar og havde et pænt udvalg af frisklavede kaffer.
Betjeningen
Det var ikke nogen hemmelighed, at der til tider var ret mange gæster og kunder hos Miss Green. En stor del hentede deres mad og skulle videre. Enten havde de frokostpause, eller også tog de en pause fra shoppingen.
Det gjorde, at betjeningen skulle være oppe i gear. Personalet skulle have 100 procent styr på det, de lavede.
Ventetiden var ofte kort. Det skyldtes, at personalet var erfarent. Der var ikke meget udskiftning, og det var i høj grad det samme personale, man mødte her.
De var ret professionelle og kunne både menuer og arbejdsgange udenad. Det minimerede ventetiden betragteligt.
Prisniveau
I forhold til mængde og kvalitet var priserne fair og gode. Miss Green var klart blandt de bedste til hjemmelavet mad på Strøget i Aarhus.
Emballage og indpakning var sympatisk i en tid med fokus på miljø og bæredygtighed.
Hvordan var stemningen her?
Miss Green var en lille café og takeaway. Der var få pladser indenfor ved vinduerne. Her kunne man sidde på højstole, spise sin mad og se ud på Strøget.
De fleste tog dog maden med sig. På store skærme blev menuen vist, og de var altid opdaterede.
Der var høje stole og borde, man kunne sidde ved indenfor. Man sad på første parket til Strøget. Både ude og inde kunne man følge med i livet på det til tider hektiske strøg.
Læs også:
Se vores guide til mad og drikke ved åen i Aarhus her:










