Anmeldelse: Brass serverer solide lahmacunruller under Ringgadebroen
Læs madanmeldelsen
Kaleido indtager Volume Village under Ringgadebroen den 19. og 20. juni. Festivalen er bygget op omkring elektronisk musik, internationale dj’s, danske livenavne og den særlige rå Aarhusstemning, der opstår, når musikken spiller mellem betonpillerne.
Madudvalget er ikke stort. Festivalen er stadig relativt ny og kompakt, og i år er der tre madsteder at vælge mellem.
Det gør til gengæld vores opgave overskuelig.
Vi smager os gennem hele feltet. Ikke med en forventning om et gigantisk festivalmadmekka, men med nysgerrighed efter at se, hvem der får mest ud af de enkle rammer.
Vi holder øje med smag, pris, portionsstørrelse, håndværk og ikke mindst, om maden faktisk fungerer på en festival.
Lahmacun under broen
Vi lagde vejen forbi Brass, der serverer lahmacunruller. Det var festivalens mest rendyrkede bud på street food.
En lahmacun er traditionelt en flad, tyrkisk ret med kødfyld, men her serveres den rullet sammen som en håndholdt street food-ret
Traditionelt består den af et meget tyndt stykke dej med krydret kødfyld, som bages og ofte rulles med grøntsager og dressing.
Hos Brass var oplevelsen mere ligetil. Et fladt brød med fyld, rullet tæt sammen og serveret, så det kunne spises med hænderne. Det er svært at argumentere imod på en festival.
Lam og kalv til 100 kr.
Vi bestilte varianten med lam og kalv til 100 kr. Rullen var fyldt med rucola, tomat, løg, agurk, couscous, peberfrugt samt mynte og hvidløgsdressing.
Der findes også en version med halloumi til samme pris.
Det første, vi bemærkede, var de syltede peberfrugter. De lignede umiddelbart noget, der kunne sætte ild til munden, men viste sig at være milde.
Til gengæld gjorde de noget vigtigt for serveringen.
De gav syre og en markant sprødhed, som spillede godt sammen med det krydrede kød. Uden dem var rullen blevet mere ensartet. Med dem fik den både friskhed og tekstur.
Det var et enkelt greb, men det virkede.
Kød med karakter
Kombinationen af lam og kalv gav rullen mere dybde og smag end den gennemsnitlige festivalservering.
Især lammekødet trådte tydeligt frem. Det havde en krydret og let markant smag, som gjorde, at rullen ikke bare blev endnu en omgang fladbrød med tilfældigt fyld.
Råvarerne virkede ordentlige. Grøntsagerne havde friskhed, og kødet smagte, som om nogen faktisk havde gjort sig umage med det.
Det lyder som et beskedent krav. På festival er det ikke altid tilfældet.
Der manglede lidt saftighed
Der var ikke voldsomt meget dressing i rullen.
Det kan sagtens være en bevidst del af konceptet. Kødet og krydderierne skulle være i centrum, og rullen druknede ikke i mayonnaise eller dressing.
Det tæller positivt.
Men det betød også, at den undervejs blev en smule tør. Lidt mere dressing eller en anden saftig komponent havde givet bedre balance og gjort den lettere at spise hele vejen igennem.
Festivalbarer er heldigvis opfundet til den slags problemer. Et par kolde øl ved siden af gjorde ikke oplevelsen dårligere.
Ikke verdens største
Rullen var ikke blandt de største festivalportioner, vi har fået. Tværtimod.
Til 100 kr. kunne der godt have været lidt mere fyld. Ikke nødvendigvis mere kød, men mere af det samlede indhold. Lidt ekstra grønt, couscous eller dressing havde gjort den mere mættende.
Smagen var god, men man kunne sagtens forestille sig at blive sulten igen, inden næste dj havde spillet sit sidste nummer.
Det er ikke en katastrofe. Men på en festival betyder portionsstørrelsen noget. Folk skal helst ikke stå i kø igen efter en halv time.
Betjeningen
Folkene bag Brass var lokale, søde og tydeligt optagede af, at maden blev lavet ordentligt.
Det lokale er ikke i sig selv afgørende. God mad smager ikke bedre, bare fordi kokken har et aarhusiansk postnummer.
Men engagementet kunne mærkes.
De gik op i det de lavede, forklarede gerne om rullerne og virkede oprigtigt interesserede i, at gæsterne fik en god servering. Den slags betyder mere, end mange tror, især når musikken spiller højt, køen vokser, og arbejdstempoet stiger.
Vores vurdering
Brass serverede en velsmagende lahmacunrulle med gode råvarer og et tydeligt løft fra de syltede peberfrugter.
Kombinationen af lam og kalv gav karakter, og især lammekødet fungerede godt. Syren og sprødheden fra det syltede var rettens stærkeste detalje.
Rullen kunne dog have brugt mere dressing og lidt mere fyld. Til 100 kr. forventer vi, at en festivalret både smager godt og holder sulten væk et stykke tid. Men kvalitet koster mere, og det var nok forklaringen på, at rullerne var moderate i størrelsen.
Brass leverede solid street food med håndværk og personlighed.
Og under Ringgadebroen kommer man langt med godt kød, syltet crunch og en kold øl.
