Af Mikkel Stensgaard Christensen,

Ugly deler vandene

Ugly deler vandene. “Der er for lidt sauce”, “hvor er fyldet”, “100 kr. for ukogt pasta?” og andre gode citater.

I sig selv er det jo vanvittigt forkælet at komme efter en pastabar, der insisterer på at servere frisk, hjemmelavet og tilmed økologisk pasta til 100 kr. pr tallerken på en ellers dyr beliggenhed durk midt i Aarhus. Selv efter utallige besøg har vi til gode ikke at få kanon lækkert tilsmagt sauce og pasta kogt til italiensk perfektion.

Okay, man skal være til det al dente. Men andet er jo italiensk amerikansk sovseindsmurt misforståethed. Sorry, Tony Soprano.

Under sidste besøg i den varme midsommer fik vi foccacia, stænket med verdensklasse olivenolie, mør carpaccio og frisk burrata med søde tomater. Simpelt, velsmagende helt ud i krogene og hver en krone værd.

Kan man lave det selv?

Med dejklistrede fingre og øvelse, måske, men så glipper man på den herlige stemning i baren blandt noget af byens vel nok gladeste personale. Selv karaokefolket på Hanzo har det vist ikke så fedt sammen. Hvad værre er, man misser det sindssygt lækre vinkort til skattekistepriser og muligheden for at drikke stor grower champagne eller reference-barolo, der vil få din prisbevidste onkel til at tage Mondeo’en hjem fra Piemonte.

En stor skål pasta, candestriiini 🤌🏼, satte ondt god streg under tomatiseret sauce med dyb og lækker oksekødssmag, og lykken var gjort. Say Ugly to the nay sayers

 

📍 @eatuglypasta

💸 Foccacia, burrata, carpaccio, en flaske champagne, et glas Barbera og en skål pasta til 1.310 kr.