Hurry Curry: Oplever kæmpe succes med matcha i Aarhus
Den japanske takeaway på Nørregade sælger iskold matcha i lange baner denne sommer, og kunderne står i kø
Hurry Curry på Nørregade 28 i Aarhus C har fået et nyt hit på menuen. Det er ikke curryen, men matchaen, der trækker kunder til lige nu. Restauranten har i tre år haft matcha på menuen, men det er først i år, det er taget helt af.
Den varme sommer hjælper. Varme og hedebølger giver lyst til iskold drikke, og det giver kø efter matcha hos Hurry Curry. Restauranten har mange japanske stamkunder i Aarhus, og flere af dem kommer igen og igen efter den kolde matcha latte.

Dropper ceremonien for fart, ikke for kvalitet
I Japan kan den traditionelle matcha-ceremoni nogle steder tage op mod en time. Matchaen piskes der traditionelt med en bambuspisk, hvilket er smukt, men langsomt. Hurry Curry shaker den i stedet.
Hurry Curry bruger 70 procent mindre vand end normalt, hvilket giver en mere intens matcha. Samtidig lander drikken dobbelt så hurtigt i hånden på kunden. Kvaliteten er den samme, bare uden den lange ceremoni, hvilket passer de fleste aarhusianere ret godt.

Banker priserne i bund
Priserne på matchaen starter fra 44 kroner og op efter. Kunderne kan sætte den kolde matcha sammen med et varmt frokostmåltid, som fx Japanese Curry, og få et komplet måltid til en lav pris. Alt drikkevarerne er hjemmelavet med friske råvarer, og der er gratis sirup til drikkevarerne, hvilket ikke er tilfældet alle steder.
Fem matcha-varianter på menuen
Hurry Curry har fem varianter af matcha-drikkene.
- Iced Matcha Latte er lavet på ceremonial grade matcha, shaket sammen med Oatlys havredrik.
- Mango Matcha Latte har en bund af solmoden mangopuré. Strawberry Matcha Latte har på samme måde en bund af jordbærpuré.
- Matcha Lemonade er restaurantens kolde Yuzu Lemonade toppet med et shot matcha.
- Coconut Matchacano er ren kokosvand med matcha rystet og helt uden mælk.

Japansk hverdagsmad som omdrejningspunkt
Matchaen er en sidegevinst til Hurry Currys egentlige speciale, som er Japanese Curry. Retten er Japans mest spiste ret og regnes som landets nationalret. Den blev oprindeligt udviklet af den japanske hær i 1800 tallet, fordi soldaterne manglede en ret med al den næring, de havde brug for, samlet i én skål.
Hurry Curry har udviklet sin egen version af Japanese Curry i samarbejde med japanere for at sikre autenciteten. Signatur-retten laves på en fransk kogeteknik med roux i stedet for kokosmælk eller fløde, hvilket giver en tykkere konsistens. Sødmen kommer bl.a fra løg, æbler og honning.
Siden maj 2023 har Hurry Curry solgt mere end 1oo.000 Japanese Curries. Hurry Curry åbnede i september også en søsterrestaurant på Oddervej 55G i Højbjerg.
Praktisk information
Hurry Curry, Nørregade 28, 8000 Aarhus.
Åbningstider mandag til søndag klokken 11.30 til 21.00.
Restauranten har også adresse på Oddervej 55G i Højbjerg.
Bestilling af takeaway foregår via hurrycurry.mealo.dk eller på hurrycurry.dk
















