Street Food Stand-up

Stand-up hos Aarhus Street Food: Første show er 6. oktober

Af Jan Lind Pedersen,

 

Street Food Stand-up starter efterårssæsonen den 6. oktober. Billetter koster 99 kr. og er normalt udsolgt samme dag, de sættes til salg.

Stand-up er tilbage i den gamle busgarage på Ny Banegårdsgade.

Street Food Stand-up startede i 2022 og blev hurtigt en succes. Nu melder konceptet klar til efterårssæsonen med seks planlagte shows. Det foregår altid den første tirsdag i måneden.

Første show er den 6. oktober. Billetter til næste show sættes til salg dagen efter kl. 9. Normalt er de udsolgt samme dag. Ofte på under et kvarter.

200 pladser i Grøn Stue

Showene foregår i Grøn Stue, som har plads til 200 gæster. Lokalet lukkes af fra resten af busgaragen, så showet kører for sig selv, mens de 25 madboder og fire barer fortsætter som normalt.

Hvert show har en vært, en middle act og et hovednavn. Tidligere har blandt andre Mick Øgendahl, Frank Hvam, Christian Fuhlendorff, Tobias Dybvad, Lasse Rimmer, Jonas Mogensen, Lasse Madsen og Liam O’Connor været på scenen.

Praktisk information

Street Food Stand-up, Aarhus Street Food, Ny Banegårdsgade 46, Aarhus C.

Billetter koster 99 kr.

Første show 6. oktober.

Billetter til næste show sættes til salg 7. oktober kl. 9 her: