Anmeldelse: Boule har mestret den billige frokost

Der er intet som en god frokost.

Og det bliver kun bedre, hvis den fås til en god pris.

Boule ved Ingerslevs Boulevard er noget så unikt som et tidligere værtshus og vandhul, der har fået kærlig behandling af aarhusianske ildsjæle, og i dag fremstår som en mellemting

De kører det snorlige og simpelt til frokost her på stedet. Der er tre slags smørrebrød; Rugbrød med sprødstegt fisk og remoulade er, mig bekendt, altid at finde på kortet, og de to øvrige skifter efter sæsonen.

En enkelt koster 85 kr., mens to styks går til 150 kr. Jeg vil vove påstanden, at man ikke kan spise tre til frokost.

Ellers er der forskellige snacks såsom oliven, nødder og brød med smør. Man kan også få sig en skål af Boules notoriske pomfritter med pikant mayonnaise. Sidstnævnte kan bestilles i single serving til 60 kr. eller som selskabelig fadservering til 150 kr. 

Anmeldelsen fortsætter

Sprællevende fladfisk

Vi gik med et par fiskefileter med remoulade og citron, og der var ikke den mindste slinger i valsen. Fisken havde ensartet, smukt gylden overflade og pankopaneringen var tynd og mesterligt sprød. Og så var det ikke engang på kompromis med fisken. For den tydeligt friske rødspættefilet havde bevaret sin saftighed og glinsede fra første bid.

Indenfor genren, der hedder friturestegt fiskefilet, kan jeg ikke forestille mig det bedre.

Rugbrødet er i generøse skiver fra Berta bageri, og de kører med en sund mængde kerner og en saftig krumme.

Der var tale om en seriøs mængde lækker fisk, og remouladen var god og grov.

En next level kartoffelmad

Næste levende billede var kartoffelmad med grøn chimichurri og comté-ost. Jeg havde dannet et billede af serveringen i hovedet, men kunne ikke have forestillet mig den servering, der landede foran os.

Det var en oste- og kartoffelmad på steroider.

For på den gode luns rugbrød lå et tykt lag pisket smør, en regulær skive af ung comté og akkurat møre kartofler. Herligheden var svøbt i syrlig persillechimichurri og endelig piftet op med ristede pinjekerner.

Der var rigdom til op under taget, men som Mario har sin Luigi og Frank har sin Casper, havde kartoflen sin chimichurri til at binde tingene sammen.

Og så var den forrygende tilsmagt. En overraskende svær kunst, når vi taler kartofler.

Genialiteten bestod i chimichurriens vitale friskhed.

Det var et vulgært godt stykke smørrebrød.

Sunday treats

Vores frokost blev indtaget på en søndag med lettere blues fra ugens begivenheder, og med regnen som bagtæppe kunne vi ikke komme udenom en servering af fritter.

Undertegnede har tidligere været efter Boule for netop fritterne. Men man har tydeligvis strammet op og nedjusteret på salt og krydring, for fritterne var nu ‘au naturel’ og med en god, paprikarøget mayonnaise til. Det klædte retten.

Jeg forstår godt, at Boules fritter er blevet lidt af en ting på Frederiksbjerg.

Pomfritterne er i retning af pommes pailles (tændstik-fritter), men lige en tand større. Personalet kan derfor skubbe dem ud i høj fart, og det er nemmere at opnå passende sprødhed.

Vi skyllede efter med et par colaer og en rabarbersaft (redaktøren nok skal komme efter os for ikke at nyde en øl til smørrebrød), og luntede afsted, dejligt opløftede over en billig og grundigt god frokost med noget på hjerte.